Fra Nationalbankens kvartalsoversigt
Prisen på råolie er faldet fra 110 dollar pr. tønde til lidt over 70 dollar pr. tønde, dvs. med ca. 35 pct. fra begyndelsen af juli til begyndelsen af december, jf. boks 1. Styrkelsen af dollaren i samme periode gør prisfaldet i kroner lidt mindre. Det forventede fald aftager i 2015 og 2016, jf. figur, venstre. Reduktionen af olieprisen har betydning for en række centrale størrelser i dansk økonomi som betalingsbalance, BNP-vækst, forbrugerpriser og statens saldo. Betalingsbalancen påvirkes gennem flere kanaler. Efter en række år som nettoeksportør af energi er Danmark i dag nettoimportør. En væsentlig del af importen af energi kommer fra bunkring til Danmarks store handelsflåde. Som nettoimportør af energi forbedres Danmarks bytteforhold, når energipriserne falder. Det øger overskuddet på betalingsbalancen. Heri er indregnet, at fald i olieprisen slår ud i et fald i fragtraterne. Danske virksomheder producerer mere energieffektivt end de udenlandske konkurrenter. Disse har derfor større fordel af prisfaldet på energi, dvs. den danske konkurrenceevne forværres en smule. Ud over de nævnte priseffekter kommer en række mængdeeffekter på betalingsbalancens vare- og tjenesteposter som følge af olieprisfaldets virkning på såvel eksportmarkedsvækst som indenlandsk efterspørgsel. På Danmarks største eksportmarkeder som euroområdet, Sverige, Storbritannien, USA m.fl. styrkes væksten og dermed danske virksomheders afsætningsmuligheder. Herhjemme vil olieprisfaldet øge husholdningernes reale disponible indkomster, hvilket trækker i retning af øget forbrug og dermed højere produktion og import.
Størstedelen af udvindingen af olie og gas i den danske del af Nordsøen sker i udenlandske selskaber. Når overskuddet fra udvindingen falder, reduceres samtidig udbytterne til udlandet, hvilket forbedrer betalingsbalancens løbende poster. Beregninger på Nationalbankens makroøkonomiske model viser, at den samlede effekt af olieprisfaldet i forhold til juni-prognosen er en forbedring af betalingsbalancens løbende poster på 13 mia. kr. i 2015. Den danske betalingsbalance er mindre følsom over for udsving i olieprisen end i lande, der ikke producerer olie, såvel som i olieproducerende lande.
Staten fik i 2013 et provenu på 22 mia. kr. fra beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen først og fremmest gennem kulbrinte- og selskabsskatter. Med den øgede statslige deltagelse i olie- og gasproduktionen gennem ejerandelen på 20 pct. i Dansk Undergrunds Konsortium, DUC, samt deltagelse i alle nye borelicenser udstedt efter 1. januar 2014 er statsfinanserne blevet mere følsomme over for udsving i olieprisen. Marginalskatten på overskuddet ved nordsøproduktionen skønnes af Energistyrelsen til at være 64 pct. for den del af udvindingen, hvor der ikke er statslig deltagelse, og 71 pct. med statslig deltagelse. Det direkte provenutab af den lavere oliepris skønnes til 8 mia. kr. i 2015 og 6 mia. i 2016. Indregnes de indirekte effekter bliver forværringen af statens saldo på 5 mia. kr. i 2015. I takt med den af olieprisfaldet genererede stigende aktivitet og fald i ledigheden øges også provenuet fra øvrige skatter og afgifter.
