Nationalbanken i den aktuelle kvartalsoversigt:
Nogle af de største danske banker skyder over målet i forhold til, hvilken forrentning de mener, de er nødt til at give deres aktionærer. Det viser en analyse fra Nationalbanken. Store ambitioner til afkast kan være problematisk, fordi det kan føre til for risikobetonet adfærd. Bankerne opstiller mål for udvalgte nøgletal, som de melder ud til aktionærerne.
Et af målene er, hvor stort deres overskud skal være i de kommende år i forhold til deres egenkapital, sådan som den er opgjort i regnskabet. Det viser, hvor meget banken forventer at kunne give aktionæ- rerne i forrentning på deres aktier. Som det fremgår af figur 2, går Danske Bank efter en forrentning på 12,5 pct. efter skat, Jyske Bank sigter efter 8 pct., mens Sydbank stiler efter 12 pct. Nordea er ikke med i opgørelsen, da koncernen ikke har udmeldt en egentlig procentsats. Men for alle de tre store banker gælder, at målsætningen ligger markant over det, aktionærerne forventer af dem.
Bag beregningen af markedets forventninger ligger en kompleks model, som beregner et afkastkrav for hele det europæiske aktiemarked ud fra bl.a. aktiekurserne og analytikernes forventninger til virksomhedernes overskud. Hvor meget aktionærerne kræver i forrentning på den enkelte bankaktie, afhænger af, hvor risikabel aktien er.
Det måles ved, hvor meget aktiekursen følges med udsvingene på de øvrige europæiske aktier. Til slut tages der højde for, at aktiekurserne giver en anden værdi af bankernes egenkapital end opgjort i regnskabet. Det er netop denne type beregning, der i analysen er gennemført for de tre store banker. Og den viser, at aktionærernes reelle forventninger til egenkapitalforrentningen, som det fremgår af figur 2, ligger markant under det, bankerne har meldt ud.
For både Danske Bank og Sydbank forventer aktionærerne en forrentning på ca. 8 pct., mens aktionærerne i Jyske Bank har en forventning om 6 pct. MULIG RISIKOADFÆRD I sig selv er det ikke noget problem at have store ambitioner. Men netop i forhold til bankdrift giver langsigtede, overambitiøse mål til forrentningen anledning til bekymring hos Nationalbanken.
Forklaringen er, at der er begrænsninger på antallet af måder, man kan skabe et højt afkast på. Man kan spare og effektivisere, men kun til et vist punkt. På samme måde er der grænser for, hvor høje priser man kan tage for sine almindelige ydelser. Dem vil konkurrencen bankerne imellem – i hvert fald over tid – lægge låg på. Tilbage står én af to muligheder. Den ene er at yde mere risikable lån, som – netop fordi de er risikable – giver bankerne en høj rente. Den anden er at reducere egenkapitalen, fx ved at øge udbytterne eller købe aktier tilbage. Hvis et overskud skal fordeles på færre kroner egenkapital, vil hver enkelt (tilbageværende) krone egenkapital give en højere forrentning.
Udfaldet af virksomheders ansøgning om banklån – opdelt efter virksomhedernes soliditetsgrad. Soliditetsgrad Imødekommet Helt eller delvist afslag Pct. 2007 2010 2014 Anm.: Banklån omfatter ikke kassekreditter. En virksomheds soliditetsgrad udregnes som egenkapital i forhold til de samlede aktiver. Kilde: Egne beregninger på virksomhedsdata fra Danmarks Statistik. Figur 3 I forhold til tidligere er der i dag en stærkere sammenhæng mellem virksomhedernes soliditet og sandsynligheden for, at en låneanmodning går igennem. Læs mere i artiklen ’Omkostninger ved egenkapital’ i Finansiel stabilitet, 1. halvår 2016. Hvilket netop er anledningen til bekymringen. Både højere risiko og mindre egenkapital fører til mindre robuste banker.
