Nemlig.com, Danmarks største rene dagligevarebutik på nettet, har kastet sig ud i en hæsblæsende ekspansion for at opnå kritisk masse. Men det koster også nyinvesteringer på flere hundrede mio. kroner. Alene sidste år brændte ehandels-forretningen knap 100 mio. kr. af.
Nemlig.com er halvvejs ejet af Bestsellers Anders Holch Povlsen. Ifølge regnskabet for sidste år har der været nogle gevaldige bump på vejen: Bruttoresultatet dykkede til 40 mio. kr., mod 48 mio. kr. året før og 49 mio. kr. i 2013. Driftsresultatet blev sidste år et minus på 93 mio. kr., mod minus 40 mio. kr. året før.
Ekspansionen synes at have været vanskelig, hvilket også bekræftes af FDIH’s ehandelsanalyse og pressemeddelelser fra selskabet. Heri oplyses det, at 2015 var præget af it-problemer, der betød leveringsproblemer i en periode og af ekspansion, herunder opførelse af Nordens største distributionscenter. FDIH’s ehandelsanalyse viser, at dagligvarernes andel af den samlede ehandel lå uændret på 6 procent sidste år og forrige år, men Nemlig. com oplyser at have haft tocifrede vækstrater de seneste år. Af den samlede dagligvarehandel på 111 mia. kroner blev kun 4 procent købt via nettet.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 26.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.