Årets BørsmæglerRating af obligationsmæglere er historisk for Nordea. Men desværre for banken til den negative side: Nordea har meget stolte traditioner som obligationsmægler. Helt tilbage fra Unibank-tiden har banken vundet obligationsmægler-ratingen talrige gange. I år får banken sin hidtil dårligste karakter. 3,2 på skalaen fra 1 til 5 rækker kun til en femteplads.
De specifikke karakterer vidner om, hvor hunden ligger begravet. Bankens analytikere er fremdeles højt agtede, og på analysedelen ligger man helt op imod. Men de gode analyser hjælper ikke meget, hvis man ikke også kan stille skarpe priser. Og her falder Nordea klart igennem og får dårligste karakter af alle, når det gælder de særdeles vigtige realkreditobligationer.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 5.