De store forskelle i pensionsselskabernes ”pengekasser” kan de kommende år blive et helt afgørende konkurrenceparameter i pensionssektoren. Forventet pres på markedsafkast på aktier og obligationer kan give garantirenteprodukterne ny storhedstid hos danske pensionsopsparere, fordi de her kan finde beskyttelse for store værditab på aktier og obligationer.
De største pensionsselskaber har groft sagt lagt det traditionelle pensionsprodukt med garanti i graven, mens flere små pensionsselskaber til gengæld er ved at genoplive opsparing med et garanteret afkast. Og det kan faktisk meget vel vise sig, at garantiproduktet igen bliver vældigt populært hos danskerne og i firmapensionsordninger, hvis den nærliggende risiko for negative markedsafkast på aktier og obligationer for alvor begynder at folde sig ud. Faktisk kan de store pensionsselskaber stå over for et reelt mareridt, men der ser ikke ud til at være nogen vej tilbage.
Flere store pensionsselskaber har nemlig over en årrække opbygget ikke så lidt af en gæld til deres kunder, når det kommer til det traditionelle pensionsprodukt med en garanti. De har lovet masser af kunder et relativt højt afkast hvert år, men kun tilskrevet pensionerne med halvdelen.
Tag for eksempel PFA og Danica: De har masser af kunder, som de har lovet 4,5 procent, men i snart fem år har de kun indbetalt i underkanten af to procent årligt til de kunder. Har man et par millioner stående på pensionsdepotet er der tale om godt 20.000 kr., der mangler på depotet hvert år. Pengene er garanteret, så de skal nok blive indbetalt til kunderne inden pensionsalderen. Men hvorfor opbygge sådan en gæld til kunderne, når man har penge nok?
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 15/2017.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.
