Her er den nye CEO-profil

Kortlægning af CEO skift i de 1.000 største danske erhvervsvirksomheder: Økonomisk Ugebrev Ledelse kortlægger hvert år profilen på den nye CEO, baseret på en analyse af samtlige CEO skift i de 1.000 største erhvervsvirksomheder det foregående år.

Hvor CEO’erne de seneste år har været stadig mindre i skudlinjen for en fyring eller en forflytning, gik det den modsatte vej sidste år. Økonomisk Ugebrevs årlige analyser af CEO skifte i de 1000 største virksomheder viser, at svingdøren kørte rigtig hurtigt i 2012 med 141 CEO skift, men med en faldende tendens de efterfølgende år: I 2013 var der 114 topchefskifter og i 2015 kun 112. Sidste år vendte tendensen markant igen med hele 133 skift på topposten i de 1000 største virksomheder, hvorved vi næsten rammer rekorden tilbage fra 2012, hvor der fortsat var ”oprydning” efter finanskrisen.

Udviklingen betyder, at der sidste år skete udskiftning af den øverste chef i knap hver ottende virksomhed, mens andelen var hver syvende virksomhed for fem år siden. Resultaterne fremgår af dette års kortlægning af CEO-skift, som Økonomisk Ugebrev Ledelse her gennemfører for syvende år i træk.

Overordnet er der i år langt flere topchefskifter blandt virksomhederne i størrelsesgruppen fra nummer 500 til nummer 1000. Forklaringen kan meget vel være, at den store rokade vi har set de seneste år i de større virksomheder nu begynder at ramme de mindre virksomheder i top 1000 gruppen. Hele 15 procent af virksomhederne i størrelsesgruppen fra nummer 900 til nummer 1000 har det seneste år fået udskiftet topchefen. Kortlægningen viser også en stribe andre interessante udviklinger, som overordnet tegner billedet af den nye CEO-profil. Blandt andet ser det ud til, at de seneste mange års fokus på mangfoldighed (og især kvinder) i de store virksomheders talent- og karriereudvikling endnu ikke har givet flere kvindelige topchefer i de 1.000 største virksomheder. Tværtimod ligger niveauet for nye kvindelige topchefer på det laveste niveau i seks år. Læs mere herom i den kommende udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse.

Som tidligere år har Økonomisk Ugebrev Research i den omfattende kortlægning indsamlet oplysninger om den nye CEO, herunder alder, uddannelsesbaggrund, kompetencer, tidligere beskæftigelse og om der er tale om en intern eller ekstern rekruttering, samt om køn og nationalitet. Hensigten med kortlægningen er både at give nyttigt input til bestyrelser, virksomheder og rådgivere om, hvilke CEO profiler, der er i høj kurs, og hvilke karakteristika, der lægges vægt på i søgningen af den nye CEO.

Blandt Top 100 virksomhederne var årets mest omtalte chefskift uden tvivl dem, der skete i A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og Falck. Alle tre skifte var både opsigtsvækkende og ikke så opsigtsvækkende. Hos APM var der uden tvivl brug for et nyt syn på strategien og et nyt hold til at eksekvere den, efter en vanskelig periode især på grund af stærkt udfordrende markedsvilkår. Det gav anledning til markant udskiftning i det øverste ledelsesniveau, altså også af Nils Smedegaard Andersen. Hos Novo Nordisk er det overraskende, at der ikke gik langt tid fra opgøret mellem Lars Rebien og nummer to Kåre Schultz, der helt åbenlyst gik efter topposten i Novo Nordisk. Den ville Rebien beholde, og det blev bakket op af bestyrelsesformanden. Alligevel gik der ikke lang tid, før CEO skiftet kom alligevel, antageligt på grund af Novos strategiske og forretningsmæssige kiks på det vigtige amerikanske marked. Lars Rebien optræder ikke på oversigten, fordi han formelt først fratrådte 1. januar 2017.

Endelig var der fyringen af Allan Søgaard-Larsen fra Falck, hvor bestyrelsen forklarede det med governance problemer i relation til, at Søgaard Larsen både var CEO og stor aktionær. Økonomisk Ugebrev har de seneste år detaljeret beskrevet de udfordringer, Falck står midt i og med forude. Blandt andet kæmpe ridser i tilliden i forhold til de vigtige regioner og deres ambulancekørsel – i forlængelse af tumulten omkring konkurrenten Bios konkurs. Andre opsigtsvækkende chefskifte skete i Danske Commodities, hvor Dirk Mausbæk blev fritstillet efter et gedigent økonomisk uføre, og hovedaktionær Henrik Lind har indtil videre sat sig selv ind som ny topchef. Hos Hempelstoppede Pierre-Yves Jullien efter en længe planlagt generationsskifte. Han var hos Hempel i 40 år, og han har været med til at skabe en stæk lønsom forretning. Hos Danish Crown stoppede Kjeld Johannesen (63) efter 27 år på topposten, og han havde også meddelt i god tid, at han ønskede at stoppe.

Læs hele analysen i fredagens udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse, herunder tabeloversigter over samtlige CEO skift, med navn på ny og afgå-ende CEO, alder, uddannelse, tidligere funktion og intern/ekstern rekruttering.

læs hele udgivelsen her