Finanshuset Barclays har i en analyse regnet på konsekvenserne af en eventuel børsnotering af Nykredit. Finanshuset forudser de kommende år massive bidragsforhøjelser hos Nykredit, med fuld afsmitning til konkurrenterne, med en samlet bidragsstigning på op mod 8 mia. kr. årligt. Boligejere og virksomhedslånere bliver altså de store tabere, mens bankaktionærerne bliver de store vindere. Flere eksperter advarer kraftigt mod at fortsætte børsstrategien.
Et sugerør fra realkreditsektoren, der suger ekstra 8 mia. kr. ud af ejendomsejerne hvert år. Det er den konsekvens, Barclays ser som en direkte følge af en børsnotering af Nykredit. Det vil uden nogen tvivl hæmme samfundets vækst betydeligt og dermed skade både virksomheder og borgere. Barclays vurdering bygger på en antagelse om, at alene aktionærhensyn i Nykredit efter en børsnotering vil drive bidragssatserne op, og at de øvrige institutter vil følge med, præcis som vi har set det siden finanskrisen med næsten parallelle bidragsforhøjelser.
Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at den vigtigste drivkraft bag Nykredits børsnotering antageligt er pres fra Finanstilsynet og Nationalbanken af hensyn til den såkaldte finansielle stabilitet. Spørgsmålet er, om det virkeligt er rimeligt at kræve, at et Sifi-institut skal have adgang til kapitalmarkederne gennem en børsnotering.
”Det synes jeg ikke. Hvis markedet går i selvsving, kan en børsnotering netop gøre det prohibitivt dyrt at skaffe kapital,” siger tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen. Han peger på, at der er mange andre måder at skaffe sig adgang til kapital på. ”I 1991 optog Kreditforeningen Danmark, der ikke var børsnoteret, et betydeligt lån som ansvarlig lånekapital,” siger han. Økonomisk Ugebrev har spurgt en række eksperter, hvordan de ser situationen. Konklusionen er en udbredt anbefaling til Nykredits ledelse om at stoppe planerne om en børsnotering. Konsekvenserne af en børsnotering er simpelthen alt for voldsomme.
Økonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg forventer på linje med analysen, at en børsnotering vil betyde højere priser for kunderne. ”Jeg ser Nykredit som den sidste bastion for dansk realkredit, og gennemfører man en børsnotering, så vil det være aktiemarkedets krav og forventning om afkast, der kommer til at drive det, og det betyder højere priser for forbrugerne. På sigt frygter jeg, at det betyder en yderligere bevægelse over mod bankforretning,” siger Kim Valentin.
Han peger på, at allerede da man tillod bankerne at gå ind på realkreditområdet, begik man den helt store fejl. ”Man skal være opmærksom på, om processen hen mod en børsnotering udspringer af personligt motiverede overvejelser,” siger kim Valentin.
Er løbet kørt?
Professor Finn Østrup fra CBS er alvorligt bange for, at løbet allerede er kørt for den særlige danske realkreditmodel, vi har kendt i mere end 150 år. ”Foreningen Nykredit har forladt sit formål om at levere billige realkreditlån, og det er sket i takt med, at man mere og mere blander det sammen med bankdrift. På den måde er det særlige danske på vej ud, og har været det siden Danske Bank overtog Kreditforeningen Danmark,” siger han.
Det er efter hans vurdering stik imod medlemmernes interesse. ”Sammenblandingen af bank og realkredit er ikke i realkreditkundernes interesse. Med en eventuel børsnotering virker det som en umulighed både at opfylde krav fra eksterne aktionærer og at tjene medlemmernes interesser,” siger Finn Østrup. Han er bange for at det nu allerede er for sent:
”Hvis ikke medlemmerne vågner op og trækker foreningen tilbage på sporet, så kan man lige så godt helt opgive foreningsdelen og gøre den til en velgørende forening, ligesom Realdania,” siger han.
Jørn Astrup Hansen tvivler også på, om en børsnotering er i medlemmernes interesse. ”Med en børsnotering af Nykredit får vi blot ”more of the same”. Nykredit havde som medlemsejet institut mulighed for at fungere som et korrektiv til de profitmaksimerende konkurrenter,” siger han og fortsætter: ”Nykredit er formentlig førerhund i sektoren. Med de øgede afkastkrav, som en børsnotering vil føre med sig, vil vi givetvis komme til at se højere bidragssatser. Ikke blot hos Nykredit, men også hos konkurrenterne, som vil lægge sig i læ af Nykredit.” Jørn Astrup Hansen ser resterne af den særlige danske model truet. ”Den danske model” er vel gradvis afgået ved døden. Modellen var karakteriseret ved, at låntagere organiserede sig i kreditforeninger, der skaffede kapital på vegne af medlemmerne, som i et vist omfang hæftede for hinanden. Modellen var dernæst karakteriseret ved ”balanceprincippet”. Lånene blev af kreditforeningerne udbetalt i obligationer, som medlemmerne så kunne sælge for at skaffe likviditet. I øvrigt kunne lånene også indfries med obligationer. Hvis Nykredit opgiver foreningsejet og lader sig børsnotere, er der vel ikke mere tilbage af den danske model”, siger Jørn Astrup Hansen.
Ulyksalige supermarkeder
Netop sammensmeltningen af realkredit og bank er noget af det, mange eksperter peger på som en af de helt store fejl. Det er en proces, der har været i gang, siden man begyndte at tale om finansielle supermarkeder, og det er givetvis med til at hæmme konkurrencen betydeligt.
Indehaver af Konkurrenceraadgivning.dk og tidligere kontorchef i Konkurrencestyrelsen Niels Rytter har i Økonomisk Ugebrev givet udtryk for, at man i sidste ende kan blive nødt til at gennemtvinge en opdeling igen. Det er noget, man tidligere har set sket i USA. Meldinger fra Nykredits ledelse er imidlertid gået i den stik modsatte retning. Således fremhæver Nykredit selv banken som en vigtig aktivitet, og i 2016 var det da også den eneste del af koncernen med vækst i udlånene. Det er også i banken, at de store risici hidtil har været placeret, og intet tyder på, at det har ændret sig.
Også lektor i filosofi og økonomi Ole Bjerg fra CBS ser børsplanerne som et sidste alvorligt anslag mod den danske model. ”Det er kulminationen på en udvikling, der har været i gang siden slutningen af 80’erne. Hvis man gennemfører en børsnotering af Nykredit, så kan man betragte det som det sidste søm i ligkisten,” siger Ole Bjerg.
Han peger på, at Danmark dermed fortsætter bevægelsen væk fra den model, man kender i Tyskland, med mange små lokalforankrede finansielle institutioner med medlemseje, og hen mod den engelske model med store institutioner uden dynamik. ”Det har store negative makroøkonomiske effekter, og hvis Nykredit bevæger sig hen mod et ejerskab fra eksterne aktionærer, kan der meget vel komme en situation, hvor de eksterne ejere f.eks. ikke mener, det kan betale sig at finansiere boliger på Lolland eller i Vestjylland, og hvad skal så afholde dem fra at fravælge dette,” siger Ole Bjerg. Han vurderer, at den model, Nykredit kører efter, med både medlemmer og eksterne aktionærer, indeholder en modsætning, og at det i sidste ende bliver aktionærkravene, der vinder. På dette punkt har bestyrelsen i Foreningen Nykredit allerede lagt op til, at de afgiver at have flertal i bestyrelsen i et eventuelt kommende børsnoteret selskab, selvom de skulle beholde aktiemajoriteten.
”Det er ganske paradoksalt, at man på den ene side over for udlandet fremhæver de særlige danske forhold, der skal begrunde færre krav, mens man samtidig er i gang med at afvikle det danske særpræg,” siger Ole Bjerg. Han forudser på linje med flere andre, at hvis man gennemfører en børsnotering af Nykredit, vil ejendomsfinansiering i Danmark bevæge sig prismæssigt i retning af de langt dyrere systemer, vi kender fra mange andre lande, præcis som Barclays skriver.
Også Forbrugerrådet advarer
”Vi har ikke brug for noget, der fører til højere bidrag, og her er der udsigt til store prisstigninger, fordi konkurrencen ikke fungerer,”
siger økonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet. ”For boligejerne vil det være meget uheldigt,” siger han. Han er skeptisk over for værdien af hele kundekronekonceptet. ”Det gør det bare mere uigennemskueligt,” siger han. Derudover indebærer aftaler der mellem Totalkredit og partnerbankerne, at halvdelen af bidragsstigningerne tilfalder partnerbankerne. Derefter skal der betales selskabsskat, så for hver ekstra bidragskrone er der mindre end 40 øre tilbage, som man kan overveje at sende retur til kunderne.
”Om Nykredit vil børsnoteres eller ej er selvfølgelig deres egen beslutning. Men konsekvenserne for boligejerne ser meget uheldige ud,”
siger Morten Bruun Pedersen.
Se tekstboks: Barclays: Bidragssatser vil stige op til 8 mia. kr. årligt.
Ejlif Thomasen
