Fra Danske Bank:
Corona-virussen og smittefaren har været hovedtemaet på finansmarkederne i denne uge. Virussen spredes ikke længere så hurtigt som i starten (i skrivende stund er der 9.692 smittede), men dødstallet er nu oppe på 213. Verdenssundhedsorganisationen WHO har officielt erklæret virusudbruddet en global sundhedskrise, og kampen for at inddæmme virussen er blevet optrappet.
Flere byer og provinser i Kina har forlænget nytårsferien i hvert fald til 10. februar, hvilket har skabt frygt på markederne for de globale følgevirkninger af virussen. Kina spiller en langt større rolle for den globale økonomiske vækst i dag, end da SARS brød ud i 2002-03, og corona-virussen kan formentlig skære op til et procentpoint af Kinas vækst her i 1. halvår.
Vi ser derfor en klar mulighed for, at det forventede opsving i væksten og PMI-tallene kan blive forsinket eller mere afdæmpet end ventet. Olie- og metalpriserne har fortsat været under pres, og de globale aktiemarkeder startede ugen langt inde i det røde felt, men kom sig lidt efter et 4. kvartal med pæne overskud i erhvervslivet. De globale obligationsrenter er faldet en tak mere pga. virusfrygt, ‘blød’ retorik fra den amerikanske centralbank, der på det seneste møde lagde vægt på muligheden for, at økonomien skuffer, og investorernes jagt på afkast, der har givet sig udslag i høj efterspørgsel på statsobligationsauktionerne i en række eurolande.
Især obligationsrenterne i Italien er faldet, da sandsynligheden for nyvalg er mindsket, efter at regionalvalget i Emilia Romagna ikke bragte højrefløjspartiet Lega til magten. Så lykkedes det endelig briterne at komme ud af EU mere end tre år efter Brexitafstemningen. Både det britiske parlament og Europarlamentet har nu godkendt skilsmisseaftalen, og opmærksomheden retter sig dermed mod forhandlingerne om en handelsaftale, og den skal snart i hus, da overgangsperioden kun løber til årets udgang.
Den britiske og amerikanske centralbank har sluttet sig til lejren af store centralbanker, der holder krudtet tørt. Begge centralbanker signalerede på ugens møde, at pengepolitikken er passende, som den ser ud nu, men holdt også døren på klem for rentenedsættelser på et senere tidspunkt. Vi venter stadig endnu en rentenedsættelse både i USA og Storbritannien i 2020, da dampen er ved at gå af økonomien begge steder.
Ser vi fremad, vil markederne stadig fokusere på virkningerne af corona-virussen, og de vil granske mandagens kinesiske PMI-tal (Caixin) for at se, om der er tegn på afsmitning. Men ligesom med den officielle version af Kinas PMI, der kom i sidste uge, er opgørelsen sandsynligvis foretaget for tidligt, til at der kan spores negative følgevirkninger for økonomien. Det er også mandag, at Demokraterne i USA skyder primærvalgene i gang. Det bliver ellers en relativt rolig uge, hvad nøgletal angår, men vi får et par interessante tal fra USA, der måske kan give lidt optimisme på markederne. Det varer formentlig noget, inden der kan spores en effekt af virussen på andre økonomier end Kina, og set i lyset af de stærke regionale PMI-tal venter vi en stigning i det (overraskende lave) ISM-indeks foramerikansk industri til 48,2 fra 47,2 (mandag). Fredagens jobrapport for januar vil formentlig også fortsat tegne et optimistisk billede af arbejdsmarkedet i USA, og vi regner med, at der er skabt 175.000 nye job, og at lønningerne er vokset 3,0 procent på årsbasis.
Fokus i næste uge
Man: Kinesisk PMI (Caixin), ISM for amerikansk industri,
Demokraternes primærvalg i Iowa
Ons: ISM for USA’s servicesektor
Fre: Jobrapport i USA, tysk industriproduktion
Fokus i den kommende uge – Skandinavien
I Danmark får vi tirsdag valutareservetal for januar måned. I 4. kvartal støtteopkøbte Nationalbanken knap 6 mia. kroner i valutaintervention for at undgå en yderligere svækkelse af kronen overfor euroen. I løbet af januar har kronen det meste af måneden ligget tæt på det niveau der udløste intervention i slutningen af sidste år. Markedet vil derfor afvente om valutainterventionen er fortsat i årets første måned.
Ugen sluttes af med december-tal for industriproduktionen. Fra oktober til november faldt produktionen med 5,9 procent, hvilket primært var som følge af et fald i medicinalproduktionen på hele 21 procent. Medicinalindustrien udgøres af få, store virksomheder, og udgør samtidig omkring en femtedel af det samlede industriproduktionsindeks. De store fald skal derfor tages med et gran salt, da tallene af denne grund kan være ganske volatile, og et rebound i december virker sandsynligt – størrelsen herpå vil dog være interessant, da industriproduktionen og særligt medicinalindustrien har været en bærende faktor for dansk vækst i 2019.
I Sverige byder ugen blandt andet på nyt om PMI. De svenske PMI-tal er tæt korrelerede med de tilsvarende tyske tal. Sidstnævnte, der især ser ud til at være påvirket af en stabilisering i eksportordrerne, indikerer, at der også kan ventes en fortsat bedring i svensk PMI, men vi har bemærket os, at det svenske konjunkturinstituts erhvervstillidsundersøgelse viser yderligere tilbagegang i eksportordretilgangen i januar.
Vi får desuden nyt om, hvordan det er gået med det svenske produktionsindeks i december. Her har vi især fokus på udviklingen i industrien, der spiller en stor rolle for, hvor det går med den langt større sektor for private tjenesteydelser. Produktionsindekset for industrien halter normalt nogle måneder efter PMI. Vi ser derfor fortsat en vis sandsynlighed for et yderligere fald i produktionsindekset, indtil der er mere robuste tegn på en vending, især i de globale industrikonjunkturer. Den kinesiske corona-virus skal dog også under kontrol, hvis vi skal undgå alvorlige udbudsforstyrrelser i industrien.
Det bliver spændende at se de norske nationalregnskabstal for 4. kvartal. Fastlandsøkonomien voksede 0,3 procent i perioden fra september til november. Det er den laveste vækst i mere end tre år og bekræfter, at der var en tydelig afmatning i norsk økonomi mod slutningen af 2019. Men dykker vi ned i tallene, giver det mere forvirring end afklaring. Tallene viser høj vækst i den offentlige efterspørgsel, olieinvesteringerne, erhvervsinvesteringerne og nettoeksporten. Der var ganske vist nulvækst i privatforbruget og et fald i boliginvesteringerne, men den samlede efterspørgsel var alligevel meget høj.
Når BNP-tallene var så sløje, som det var tilfældet, skyldes det et unormalt stort træk på lagrene, idet produktionen voksede langt mindre end efterspørgslen. Vi regner med, at den norske fastlandsøkonomi er vokset 0,3 procent i 4. kvartal opgjort på kvartalsbasis, men er egentlig mest spændte på at se, hvad det svage privatforbrug og faldet i boliginvesteringerne skyldes.
Vi får også tal for lønvæksten i 4. kvartal i Norge. Lønningerne er steget stille og roligt, siden arbejdsmarkedet begyndte at stramme til for tre år siden, og den årlige lønvækst nåede 3,5 procent i 3. kvartal 2019. Det ser umiddelbart ud til, at situationen på arbejdsmarkedet lettede noget mod slutningen af 2019, men næppe tilstrækkeligt til at lønvæksten for alvor er aftaget.
Ugen der gik i Skandinavien
Danmark – Detailsalg peger mod faldende forbrug i 4. kvartal. Mandagens tal for detailsalget i december viste et fald på 0,5 procent. Faldet hænger sammen med stigningen i november, som i høj grad blev trukket af Black Friday, der har forskubbet en del af december-forbruget til november, hvilket endnu ikke bliver fuldt korrigeret for i sæsonkorrektionen. Selv med dette in mente er tallene dog i den svage ende, og samlet set steg detailsalget blot med 0,7 procent i 2019. De seneste tal peger således også mod et fald i forbruget i 4. kvartal.
Bruttoledigheden var uændret i december med 3,7 procent af arbejdsstyrken, hvormed det samlede ledighedstal for 2019 også endte på 3,7 procent. Det er marginalt lavere end ledigheden i 2018, som lød på 3,8 procent, men der er ikke umiddelbart tegn på, at ledigheden vil fortsætte sit fald, som overordnet set har stået på siden 2013. Det kommende år forventer vi en svagt stigende ledighed – primært som følge af en aftagende jobskabelse kombineret med en voksende arbejdsstyrke.
Sidst men ikke mindst fik vi tal for erhvervenes konjunkturbarometre, som viste at humøret fortsat er lavt hos både industri- samt bygge- og anlægssektoren, hvis indikatorer begge faldt. Humøret hos industrien har ikke været lavere siden 2015, men det har historisk ligget sig tæt op af det tyske IFO-erhvervsklimaindeks, som på det seneste har vist tegn på bedring. På trods af månedens lidt svagere indikationer er der således også tegn på, at bunden efterhånden er nået.
