Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Østergaard i risiko for fængsel mere end 4 mdr.

Økonomisk ugebrev

torsdag 01. oktober 2015 kl. 8:10

Som det fremgik af gennemgangen i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse af dommen afsagt i sagen mod Parken, Jørgen Glistrup og Flemming Østergaard om ulovlig kursmanipulation, tyder meget på, at Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet har begået en fejl i anklageskriftet ved at gøre afgørende forskel i to tidsperioder, hvor Parken foretog massive opkøb af egne aktier.

I den ene periode blev Østergaard frikendt, selvom dommerne her ser transaktioner, som isoleret set er ulovlige insiderhandler. Det var også den periode, han hentede en privat gevinst på 16 mio. kr. ved salg af Parken-aktier. I den anden periode blev han dømt for insiderhandel. Som bekendt ankede forsvarerne for både Glistrup og Flemming Østergaard dommen på stedet. Efterfølgende har Bagmandspolitiet også anket dommen, som ifølge eksperter var i den ekstremt milde ende af skalaen. Bagmandspolitiet kan faktisk justere i anklageskriftet op til Landsrettens behandling i sagen, i det der kaldes forhold 1, altså den første periode. Eksempelvis ved at fokusere på enkelttransaktioner, i stedet for en sammenhængende periode.

Strategien kan også ændres under anklagerens procedure, ved at sætte fokus på enkelttransaktioner. Denne tilgang er allerede antydet i det oprindelige anklageskrift, men dommerne har set bort fra dette. Dommerne påpeger dog, at der i første periode er enkelttransaktioner, som har karakter af ulovlig kursmanipulation. Så der er næppe tvivl om, at anklagemyndigheden vil gå den vej i Landsretten. I forhold til tidligere domme ser det ud som om, at Østergaard og Glistrup er sluppet meget billigt, ikke mindst hvis de også dømmes efter forhold 1 i landsretten. Bedøm selv. Vi giver i det følgende et kort resumé af tre af de seneste domme om kursmanipulation. Læs om yderligere tre domme vedrørende kursmanipulation her.

Sag nr. 1

T, født 1963, blev fundet skyldig i foretagelse af kursmanipulation fire gange i maj 2008, idet han indlagde købsordrer på aktier i henholdsvis ØK og Bavarian Nordic, hvorved købskursen steg, hvorefter han til dels gennem et selskab solgte aktier i ØK og Bavarian Nordic via Nordea Banks strakshandelssystem. Der opnåedes herved en fortjeneste på i alt 4.000 kr. Byretten fastsatte straffen til 30 dages fængsel, hvilken straf blev gjort betinget under hensyn til, at der var gået ca. 1 år og 10 måneder fra Finanstilsynets anmeldelse til sagens afgørelse. Landsretten gjorde (med dissens) straffen ubetinget, idet der ikke fandtes anledning til at fravige udgangspunktet, hvorefter ubetinget straf i almindelighed er påkrævet for at modvirke denne form for kriminalitet.

Sag nr. 2

T, født 1968, havde seks gange i august-oktober 2009 foretaget kursmanipulation ved at indlægge købsordrer/salgsordrer på aktier i TK Development, hvorved kursspændet indsnævredes, hvilket han udnyttede til umiddelbart derefter at sælge/købe aktier i selskabet, hvorved han i alt opnåede en gevinst på 5.400 kr. T var i 2011 straffet med en bøde for overtrædelse af straffelovens § 287, stk. 1, jf. § 276. T blev af byretten straffet med 20 dages betinget fængsel. Landsretten, der afsagde dom i april 2013, fastsatte tillægsstraffen til 40 dages betinget fængsel med en prøvetid på 1 år og en tillægsbøde på 5.000 kr. Der skete endvidere konfiskation af udbyttet på 5.400 kr. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at ubetinget fængselsstraf i almindelighed er påkrævet for at modvirke denne form for kriminalitet.

Sag nr. 3

T, født 1971, havde i efteråret 2008 gjort sig skyldig i overtrædelse af værdipapirhandelslovens § 39, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, nr. 2, jf. § 94, stk. 1, idet han seks gange over en periode på godt to uger foretog kursmanipulation ved at indlægge ikke reelle salgs- eller købsordrer på bestemte aktier, hvorefter han selv købte/solgte sådanne aktier, hvorved han opnåede en besparelse/fortjeneste på i alt 3.622 kr. T blev af byretten straffet med 40 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten gjorde straffen ubetinget, idet der ikke var anledning til at fravige udgangspunktet, hvorefter ubetinget straf i almindelighed er påkrævet. Der var dissens, idet to af de seks voterende under hensyn til T’s særdeles gode personlige forhold og den tid, der var gået, ville stadfæste byrettens dom.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank