Finanstilsynets kritiske omkostningsundersøgelse fra sidste år lægger op til, at foreningerne øger fokus på deres omkostninger med henblik på at nedbringe dem. Men det går den stik modsatte retning: Finanstilsynets seneste analyse af markedsudviklingen i investeringsforeningerne viser nemlig, at omkost- ningerne stiger kraftigt. Selvom den samlede formue steg 16 % til 744 mia. kr. sidste år, steg omkostningsprocenten også voldsomt. For aktieafdelinger steg omkostningsprocenten 20 % – til 1,6 % mod et gennemsnit for tidligere år på 1,3 %, skriver Finanstilsynet.
Det svarer alt andet lige til en omkostningsforøgelse for medlemmerne på 915 mio. kr., hvoraf de fleste tilfalder de bagvedliggende banker. Hertil kommer, at omkostningerne til obligationsafdelingerne også er steget, fra 0,7 % til 0,9 % ud af en formue under forvaltning på 375 mia. kr., svarende til en mer- omkostning på 700 mio. kr. Samlet er omkostningerne steget med 1,6 mia. kr. i forhold til gennemsnittet af tidligere år. Den faktiske omkostningsstigning i forhold til 2013 er på præcis én milliard kroner.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 16.