Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Opgør i Nationalbankens top om pengepolitikken

Morten W. Langer

søndag 02. december 2018 kl. 17:45

Den øverste chef for pengepolitikken i Nationalbanken, underdirektør Niels Lynggård Hansen, har i al ubemærkethed valgt at sige sin stilling op. Nationalbanken bekræfter over for Økonomisk Ugebrev, at han har sagt op og fratræder ved årets udgang.

Økonomisk Ugebrev erfarer, at opsigelsen sker efter larmende uenighed i Nationalbanken top.  Opgøret skyldes efter det oplyste uenighed om pengepolitikken i Nationalbankens top. Nationalbanken vil dog ikke kommentere baggrunden

Danske kroner kunne godt bruge en renteforhøjelse til at styrke kronen, der et stykke tid har ligget lige på eller over centralpariteten på 7,46 i forhold til euro. Som det fremgår af denne opdaterede grafik over valutakursudviklingen, har DKK/EUR på det seneste udfordret den fastsatte grænse. Normalt vil en udfordret centralparitet først udløse intervention fra Nationalbankens side i form af opkøb af danske kroner, og dernæst en mulig renteforhøjelse, for at få kronekursen tilbage ”på plads”.

GLIDENDE SVÆKKELSE
Formelt er vi altså slet ikke dér endnu, hvor Nationalbanken vil gå enegang og sætte den korte rente op. Men svækkelsen af danske kroner har været glidende over det seneste år, og ifølge de store banker er der udsigt til pres for en yderligere kronesvækkelse de næste måneder.

Flere storbanker ser således en yderligere glidende svækkelse af danske kroner, hvorfor der er udsigt til en isoleret dansk renteforhøjelse under alle omstændigheder. Flere økonomer, Økonomisk Ugebrev har talt med, vurderer, at det er oplagt med en hurtig dansk renteforhøjelse. Ikke fordi den er påtrængende at de traditionelle årsager.

Men fordi der er brug for, at Nationalbanken benytter den oplagte mulighed for at starte afviklingen af den kriseprægede pengepolitik med negative renter. ”De negative renter skævvrider på flere måder de finansielle markeder. Derfor er det ønskeligt, at man begynder at afvikle den pengepolitik, som er etableret efter finanskrisen som et kriseindgreb. Og når nu forholdene ser ud til at være på plads til at normalisere pengepolitikken, virker det oplagt, at Nationalbanken bør gribe muligheden,” siger cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken.

Ifølge Økonomisk Ugebrev er der i Nationalbankens top voldsom uenighed om, hvordan Nationalbanken skal agere. Nationalbanken bekræfter i en mail, at chefen for pengepolitikken, Niels Lynggård Hansen, har sagt sin stilling op. Det skulle angiveligt være sket efter et voldsomt opgør om pengepolitikken. Konkret om der skal ske en snarlig renteforhøjelse.

Eksterne iagttagere vurderer, at det aktuelt også lægger et politisk pres på Nationalbankens top for at bevare minusrenten, da en renteforhøjelse lige op til et folketingsvalg kan forværre den økonomiske udvikling og svække boligmarkedet yderligere.

Netop behovet for ny ammunition kan være tættere på, end man umiddelbart aner. De seneste PMI-målinger af erhvervstilliden for europæisk økonomi viser en meget negativ udvikling, og selv den amerikanske centralbank har på det seneste nedtonet behovet for mange flere renteforhøjelser.

I en nylig analyse påpeger Nordea, at der kan komme yderligere pres på den danske krone: ”Siden marts 2016 har renten på indskudsbeviser i Nationalbanken ligget 25 basispunkter under den tilsvarende i ECB. Fremadrettet kan denne forskel dog vise sig at være for stor for at opretholde en stabil kronekurs over for euroen. Inden en eventuel selvstændig dansk renteforhøjelse vil der dog normalt følge en periode med intervention,” skriver banken.

DECEMBERSVÆKKELSE
Videre skriver Nordea: ”En sådan intervention kan meget vel blive effektueret over de kommende måneder. December er således den kalendermåned, der over de seneste 15 år har budt på den største svækkelse af den danske krone over for euroen.”

Nordea vurderer ud fra historiske erfaringer, at intervention kan blive påbegyndt i et niveau omkring 7,463 i EUR/DKK, hvor den aktuelle kurs er 7,4624. Handelsbanken skriver (side 19) tilsvarende, at ”kronekursen har den seneste tid ligget tæt på centralpariteten over for på EUR på 7,46038, der tidligere har affødt intervention fra Nationalbanken (…) Kronen kan endvidere komme under yderligere pres som følge af regeringens planer om at bruge omkring DKK 50 mia. fra statens konto i Nationalbanken til en låneomlægning i den almene boligsektor.”

Ved redaktionens slutning fredag lå kronekursen i 7,4625, hvor Nationalbankens  intervention normalt er gået i gang.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank