Der blev løftet en del øjenbryn, da det i november sidste år – i hvert fald tilsyneladende – viste sig, at den danske vækstkrise ikke er så slem som hidtil antaget. Men økonomer sår tvivl om, om man overhovedet kan måle det, man gerne vil måle med BNP.
Efter en større korrektion af gamle tal kom Danmarks Statistik f.eks. frem til, at væksten i BNP i 2014 ikke havde været 1,3, men 1,7 procent. Men et nærmere kig på tallene betrygger ikke:
For det første lå den nye vækst dels på eksport, dels i den offentlige sektor, mens danskernes private økonomi nærmest var skrumpet endnu mere end antaget. For det andet er det store spørgsmål, i hvor høj grad BNP overhovedet er et relevant mål for national velstand i disse globaliserede tider. En stor del af revisionen skyldtes data om globale, danskejede virksomheders aktiviteter.
”Der er større mulighed for, at virksomhederne kan omplacere nogle aktiviteter, som udløser nogle større revisioner i BNP-tallene, uden at den underliggende aktivitet er ændret,”
siger overvismand Michael Svarer til Økonomisk Ugebrev. Han bebrejder ikke landenes statistikbureauer, der gør deres bedste for at fordele aktiviteterne på den mest retvisende måde. Men han ser et behov for at anvende nogle nye metoder, når man f.eks. skal håndtere politiske vækstpakker.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 11/2017.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.
