KOMMENTAR: Efter finanskrisen troede vi alle, at bankerne have fået en alvorlig lærestreg, og at de havde strammet gevaldigt op på den interne etik og moral. Meget tyder på, at flere danske bank fortsat lader sig drive af grådig og en særdeles tvivlsom moral, og en forretningsførelse som er direkte samfundsnedbrydende.
Ja, vi har alle en forventning om, at de store banker er faste grundpiller i vores samfund, og at vi kan overlade til dem, at rådgive om centrale beslutninger omkring vores virksomheder og privatøkonomi. Meget tyder på, at flere banker i virkeligheden nærmest ikke skyer nogen midler for at tjene penge, og at dokumentfalsk og tilbagedatering af dokumenter og falske underskrifter indgår i jagten på ekstra profit. Praksis med dokumentfalsk blev klart dokumenteret i DR’s dokumentar mandag aften, som kan ses her. Dokumentfalsk er dog næppe almindelig praksis, men det afspejler, at moralen og midlerne har været ekstremt kreative og at begrænset risiko for at blive ”opdaget”, har åbnet store porte af muligheder.
I TV programmet blev særligt Jyske Bank og Nordea fremhævet, som banker der flittigt har hjulpet deres velhavende kunder med at oprettet skuffeselskaber i Panama, hvor de reelle ejere har kunnet gemme sig bag indsatte stråmænd, men hvor de i det skjulte bevarede kontrollen med kapitalen via hemmelige fuldmagter. Fuldmagter, som næppe er blevet kommunikeret til det danske skattevæsen. For hvis det var tilfældet, var der ikke meget mening i det store forsvindingsnummer, som med stor sikkerhed alene har haft til formål at undgå at betale skat i Danmark.
I mandagens dokumentar valgte Jyske Bank og Nordea at benægte enhver deltagelse i noget, der kunne ligne et forsøg på at fremme skatteunddragelse. For begge banker lignede de en torsk ,der spræller i nettet, og som ikke vil erkende, at de er blevet fanget (eller rettere sagt afsløret). Både DR’s programmets dokumentation og ekspertvurderinger er så tungtvejende, at man som seer ikke er det mindst i tvivl om, hvad der er foregået. Bankerne har hjulpet deres kunder med at flytte penge til skuffeselskaber i skattelyet Panama, med henblik på at undgå eller reducere skatten.
For både Jyske Bank og Nordea er det beskæmmende, uværdigt og ødelæggende for deres eget ry og rygte, at man nægter enhver deltagelse i noget, der kunne ligne ulovligheder, for ikke at tale om det afspejler en dybt problematisk og uetisk forretningspraksis. Måske havde bankerne ikke forudset, hvor omfattende dokumentation fra det panamaske skattely-advokatfirma, der var blevet lækket. Det er et ekstremt omfattende materiale, som omfatter tusindvis af mails fra Nordea og Jyske Bank til skattelyadvokaten med instruktion om de enkelte kundekonti.
Det kan godt være, at bankerne spiller højt spil, efter råd fra deres advokater om, at de blot skal nægte alt. Men lige netop i denne sag kan de hurtigt risikere, at blive ramt af en forhammer, fordi beviserne er overvældende og ikke til at gendrive. Der skal snørklede advokatspidsfindigheder til her, for at gøre et forsøg på at drible sig uden om det faktum, at bankerne har deltaget i noget, der på enhver måde er tvivlsomt. Det vil i offentligheden blive opfattet som ubehjælpelige forsøg på, at slippe uden om et ”ansvar”. Næsten ligesom en morder bliver taget på fersk gerning med åstedet med en rygende pistol i hånden. Det kan godt være, at han nægter enhver deltagelse. Men det ser ikke så godt ud.
Mens vi venter på flere afsløringer fra DR dokumentar de kommende dage, bliver det interessant at følge flere ting: For det første vil det være logisk, hvis både Nordea og Jyske Bank kryber til korset og erkender deltagelse i den tvivlsomme trafik – ligesom det er ske blandt flere udenlandske banker. Alt andet vil være uværdigt for banken selv, dens omdømme, ledelse, ansatte og – i sidste ende aktionærerne.
Hvis bankerne fastholder deres ”uskyld” skylder de offentligheden rigtig mange gode forklaringer om, hvad det hele så er gået ud på
Hvis bankerne fastholder deres ”uskyld” skylder de offentligheden rigtig mange gode forklaringer om, hvad det hele så er gået ud på: etablering af skattelyselskaber for kunder, med indsatte stråmænd, og hemmelige fuldmagter. Det bliver også rigtig interessant om DR kan tegne et billede af, i hvor høj grad danske revisionsfirmaer har deltaget i denne type rådgivning og forvaltning af skuffeselskaber for kunderne. Eller om de er helt ”hvide” på grund af høj moral og forretningsetik.
Endelig bliver det interessant, når DR begynder at afsløre navnene på de velhavere, som har benyttet den nævnte fremgangsmåde til at nedbringe skatten – på bekostning af andre danske skatteydere og samfundet som helhed. Det vil vel ikke være meget forkert, at kalde dem for asociale og snyltere på fællesskabet. I sidste ende bliver det dog mest interessant om skattemyndighederne, politiet og retssystemet gør det forventelige og nødvendige for at sanktionere eventuelle ulovligheder og dømme de skyldige.
Da meget tyder på, at mange af de implicerede anses for samfundets støtter, herunder større banker, vil det dog være tvivlsom, om myndighederne for alvor træder sanktionerne igennem.
