De tre mest lukrative virksomheder i danske kapitalfondes portefølje er købt inden for de seneste halvandet år, og de koncentrerer sig om hjemmemarkedet og især om den offentlige sektor. Axcel overtog Silkeborg Data, der især leverer it-ydelser til den offentlige sektor, i foråret 2014. Virksomheden har i 2014 præsterede en imponerende afkastningsgrad (driftsresultat i procent af balancen) på 46 procent. Og Polaris overtog Det Danske Madhus med en afkastningsgrad på 40 i 2014, mens Conscia med en afkastningsgrad på 32, der leverer it-ydelser til både den offentlige sektor og private kunder, blev overtaget af Axcel i 2015.
Listen over de ti større selskaber i danske kapitalfondes porteføljer med den største afkastningsgrad, illustrerer dermed en klar tendens i kapitalfondenes aktuelle opkøbspolitik: Fondene er nu ikke mindst interesserede i at betale godt for virksomheder, der i forvejen giver et virkeligt godt afkast og som er veletablerede på sikre markeder med betalingsdygtige stabile kunder, eksempelvis det offentlige. Forholdsvist nyopkøbte virksomheder af den type er de mest lukrative i danske kapitalfondes portefølje. Vellykkede turnaround-projekter, der i flere år har haft kapitalfonde som ejere, er ikke fremtrædende på top ti. Måske fordi de i en del tilfælde er solgt videre.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 23.