Det kunstige åndedræt, som pensionsbranchen har fået efter finanskrisen på grund af rekordlave renter, ser nu ud til at kunne undværes. Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, at den kunstige rentekurve, som myndighederne har fastsat for branchen, har styrket pensionsselskabernes kapitalgrundlag med et fiktivt milliardbeløb, og de reelle pensionsforpligtelser var langt større end de bogførte forpligtelser i regnska- berne. De enkelte pensionsselskaber har dog ikke tidli- gere oplyst, om de med en markedsmæssig normaliseret rentekurve kunne overholde kapitalkravene. Men det ser faktisk ud til at være tilfældet, viser Økonomisk Ugebrevs rundspørge til de største pensionsselskaber.
Myndighedernes nødhjælp til pensionssektoren skyldes rentefaldet, der har fået hensættelseskravene til at eksplodere, da den effektive obligationsrente har været markant lavere end de typiske rentegarantier, pensionsselskaberne har stillet garantikunder i udsigt.
”Det er utrolig positivt, hvis pensionsbranchen har fået det så meget bedre, at den kan stå på egne ben. Det vil skabe meget klarhed, hvis vi får bekræftet, at branchen kan leve op til både nye solvenskrav og de garantier, de har lovet deres kunder – uden hjælp fra en ikke markedsbestemt rentekurve. Det vil også løse et andet og alvorligt problem, når folk i dag skifter de- res traditionelle garantiprodukt ud med markedsrente,
som jo er en del af selskabernes og regeringens aftale. Mange vil nemlig få for lidt penge ud af det under de nuværende diskonteringsrenter. Så lad os endelig få genindført den markedsbestemte rentekurve, så folk ikke bliver snydt, når de omtegner produkt” siger part- ner Gert Nielsen fra BEDSTpension.
