Det kan have lange udsigter med investering af private pensionskassepenge i danske offentlige infrastrukturprojekter. Både politikere og pensionskasser har i årevis holdt skåltaler om, at det var lige ved og næsten. Men der er fortsat én helt afgørende barriere: Med de typiske milliardstore budgetskred på store IT- og infrastrukturprojekter risikerer chefer i det offentlige et hul i kassen lige fra start.
På papiret går det for tiden stærkt med at forsøge at få pensionskassemilliarder ind i offentlige danske infrastrukturprojekter, der skal sikre langsigtede stabile afkast til danske pensionister. Nu skal det ske, siger både transportministeren og en markant pensionskassedirektør. Men bliver det til noget? Er der ikke blot tale om skåltaler, som den politiske kritik lyder?
I maj måned oplyste Transportministeriet til Økonomisk Ugebrev, at politikerne nu skulle sætte sig sammen og finde millioner til en forundersøgelse af en havnetunnel i København. I denne uge inviterede transportminister Hans Christian Schmidt (V) så pensionskasserne til at komme i gang – forundersøgelsen kan de betale. ”Jeg venter spændt på, at de ringer mig op og kommer ind til et møde,” udtaler ministeren til Ingeniøren.
Men hvad er det, som gør, at pensionskasserne, som eksempelvis PensionDanmark og ATP, stort set kun har investeret i infrastruktur uden for landets grænser, ofte via indskud i store infrastrukturfonde? Professor på CBS Carsten Greve, der forskningsmæssigt har beskæftiget sig med OPP-projekter i en årrække, siger, at projekterne for det første er udfordret af, at det offentlige typisk kan låne penge billigere end pensionskasserne. Dernæst bliver de offentlige projekter ofte opfattet som unikke af brugerne og borgerne omkring.
Søg i Vidensbase: Økonomisk Ugebrevs Vidensbase med adgang til artikler, analyser og kortlægninger fra alle publikationer (Abonnenter kan hente password med e-mailadresse her)
Køb enkeltartikel: Ønsker du at købe enkeltartikler, skal du først oprette dig som bruger her
Køb årsabonnement: Ønskes årsbonnement kan det ske her. Du får du straks adgang til Vidensbasen (søgbart artikelarkiv)