Blev der foretaget en grundig due diligence, da det svenske og danske postvæsen blev fusioneret i 2009? Eller fik man ikke styr på den største økonomiske milliardudfordring i den danske del, nemlig en pensionsforpligtelse på 4 mia. kr. til statstjenestemænd?
Hvem taler sandt i bestyrelsen for dansk/svenske PostNord, der for tiden skriger efter offentlige milliarder? Og er der tale om, at postselskabet den ene dag lægger pres på sin ejer, og den næste ikke vil have kritik for elendig virksomhedsdrift?
Det er ikke nyt, at der i særdeleshed i Danmark sendes færre breve på grund af en succesrig digitalisering. Ej heller, at postvæsnet derved får færre indtægter og mindre at lave, hvilket fører til overtallige medarbejdere ansat på særlige vilkår. For årtier siden blev de ansat som tjenestemænd. Det mest markante vilkår er, at de har ret til tre års løn, hvis de bliver opsagt, inden de selv går på pension.
Topfolk til møde
Spørgsmålet om, hvem i toppen af PostNord der har styr på de faktiske forhold, melder sig med et udkast til et referat fra et kvartalsmøde mellem PostNords top og den danske delejer Transportministeriet, som Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af. Mødet blev afholdt 19. december 2016 i ministeriet. Ifølge dagsordenen skulle Post Danmark redegøre for ”økonomi, herunder model for, hvordan der skabes balance mellem indtægter og udgifter” og ”det videre forløb for den af Post Danmark udarbejdede model.”
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 09/2017.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.
