Da danske politikere i februar i fortrolighed fik at vide af transportministeren og af Postnord, at posten i Danmark kunne afgå ved døden, var det en halv vind. En frisk milliard var allerede i den danske kasse. Det fremgår af en mail fra bestyrelsesformand Jens Moberg til Økonomisk Ugebrev.
Der har været højspændt drama i et par uger på den politiske scene om Postnord. Gav transportminister Ole Birch Olesen rettidigt de fornødne informationer til Folketinget om Postnords krise, så der kunne tages hurtige beslutninger om, hvad der fremadrettet skulle til for at redde posten i Danmark.
Transportministeren fik tirsdag under stor journalistisk bevågenhed en såkaldt næse.
Men spørgsmålet er, om dramaet reelt set var til stede, hvis Postnord og delejeren i Transportministeriet havde meldt rent ud.
I en planche fra Transportministeriet fra 22. februar stemplet fortroligt blev det på et møde med forligskredsen om Postnord oplyst, at de var risiko for, at posten i Danmark ville skvatte omkuld. Og det ville udløse en milliardregning til statskassen.
”Der er en risiko for, at Post Danmark A/S går konkurs., Egenkapitalen (108 mio. kr.) er nu lavere end den tegnede kapital., Virksomheden har udsigt til fortsat tab., I henhold til selskabslovens § 119 skal ledelsen derfor sikre, at der afholdes generalforsamling indenfor 6 måneder. .. Konkurs udløser forpligtigelse for staten på ca. 5,4 mia. kr.”
Postnord vil have milliarder
Ved samme lejlighed blev forligskredsen informeret om, at staten skulle hoste op med milliarder: ”Postnord ønsker bidrag fra ejerne til at finansiere omkostningerne forbundet med selve omlægningen (ca. 2,4 mia. kr.)., PostNord foreslår følgende muligheder for tilførsel af kapital fra ejerne, Statsstøtte til Post Danmark A/S., tegning af nye aktier eller ydelse af ansvarligt lån – fra ejerne eller tredjepart.”
Historien fik offentligt ben at gå på, da Politiken 28. februar skrev, at: ”Postens redning kræver milliarder”, hvilket fik oppositionspolitikere helt op i det røde felt. Jagten på ministeren gik ind.
En opblæst konkurstrussel
Men risikoen for en konkurs, og hvem der skal stille med milliarder nu og her, var allerede drevet over, da politikerne blev præsenteret for postens mulige død. Og Jens Moberg, der gav interview i Politiken samme dag, må have vidst, at der var god tid til at finde løsninger.
Med udgangspunkt i række spørgsmål, Økonomisk Ugebrev fremsendte til Postnord torsdag, skrev kommunikationsdirektør Per Mossberg fredag at: ”PostNord-koncernen är en samlad koncern och har därför tillfört det danska bolaget ett aktieägartillskott om 1 miljard för att återställa bolagets egna kapital, vilket påverkats negativt av 2016 års resultat.”
Og efter flere forespørgsler i løbet af dagen om, hvornår milliarder var tilført, skrev bestyrelsesformand Jens Moberg klokken 19.43, at: ”Denne kapital tilførsel er sket i februar 2017.”
Postnords opførsel
Postnord skal opføre sig som en børsnoteret virksomhed. Det har ikke inden deadline været muligt at få oplyst, om Postnord mener at have opført sig sådan. Spørgsmålet om, hvorfor hverken transportministeren eller Jens Moberg tonede rent flag overfor sine ejere, står også i kø.
I forbindelse med regnskabsaflæggelsen fredag klokken 10 bliver det angiveligt meldt ud fra hovedkvarteret i Stockholm, at milliarden er postet til Danmark.
Postnords interne overførsel af milliard-kapital er interessant i et andet perspektiv. På det seneste har der været en voldsom debat mellem delejerne i Sverige og Danmark om, hvem der skal betale regningen. Det milliard kapitaltilskud fra Danmark og Sverige Postnord forventer. Den svenske erhvervsminister, Mikael Damberg, siger nej til at betale for danske problemer. Finansminister Kristian Jensen mener, at svenskerne skal betale i forhold til deres 60 procents ejerskab af postkoncernen. I øjeblikket kan Postnord imidlertid selv klare problemerne uagtet en udmeldt risiko om en konkurs.
