Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Q1 BNP værre end under finanskrisen, og Q2 bliver endnu værre

Morten W. Langer

mandag 04. maj 2020 kl. 11:57

Fra Danske Bank:

De elendige nøgletal fortsætter med at strømme ind. BNP i euroområdet faldt med 3,8 procent i første kvartal sammenlignet med kvartalet før, og det er værre end det dårligste kvartal under finanskrisen – vel at mærke selv om coronakrisen først begyndte for alvor et stykke inde i marts. Det betyder også, at vi må regne med endnu dårligere tal for andet kvartal i og med, at de fleste eurolande har været lukket ned hele april og sikkert også et stykke ind i maj. Vi har en formodning om, at tilbagegangen er noget mindre i Danmark. Vi har ikke lukket lige så hårdt som i Sydeuropa, vores hjælpepakker kom hurtigere, og vores erhvervsstruktur er mindre sårbar. Brancher som restauranter og hoteller fylder mindre i dansk økonomi, mens medicinalindustri, fødevarer og den offentlige sektor fylder mere.

Det ændrer dog ikke ved, at Danmark også er meget hårdt ramt. Finansministeriet har fået adgang til detaljerede oplysninger om ansøgningerne om lønkompensation, og har blandt andet på den baggrund skønnet, at aktiviteten – groft sagt BNP – lige nu er 16 procent lavere end normalt. Det peger mod et BNP-fald i Danmark på godt to procent i første kvartal og en del mere i andet. Vi har fået tal for erhvervstilliden i april, der ikke overraskende satte ny bundrekord, trukket ned af servicesektor og detailhandel men op af medicinalindustrien, der som en af meget få brancher stadig ser positivt på situationen.

Vi har også fået arbejdsløshedstal for marts, som viste den største stigning siden i hvert fald 1988. 13.400 flere arbejdsløse, men det er et gennemsnitstal for hele marts, og reelt er tilbagegangen langt større. Vi ved fra de daglige tal, at der nu er cirka 45.000 flere arbejdsløse end 11. marts, og man kan frygte, at det tal kommer til at stige endnu mere med dem, der er opsagt til 1. maj. Oven i det kommer de mange hjemsendte med lønkompensation og de selvstændige, der har lukket butikken. Regner man dem med, er ledigheden steget fra godt 100.000 i februar til langt over 300.000, og er dermed på niveau med de historiske rekorder fra begyndelsen af 1990’erne.

Situationen er dog en helt anden end dengang vi havde mange langtidsledige og ungdomsarbejdsløse. De mange med lønkompensation er jo netop nogen, som arbejdsgiverne regner med at få brug for igen snart, og i det hele taget kommer det meste af tilbagegangen i økonomien formentlig til at bliv genvundet i takt med genåbningen. Men ikke hele tilbagegangen, og vi må regne med en forhøjet arbejdsløshed nogle år fremover.

Alle de elendige tal bekræfter, at vi står i et meget dybt hul lige nu. Der er genåbning på vej i Danmark og udlandet, og det betyder, at vi vil bevæge os opad igen. Men hvor hurtigt? De fleste erfaringer med omfattende genåbning er fra Kina, og de er noget blandede. Industrien er det meste af vejen tilbage, men detailsalget har kun genvundet lidt af det store tab i februar, selv om alle butikkerne i princippet åbnede igen i marts. Også restauranter og indenrigsfly er langt under normalen i omsætning. Forbrugerne og virksomhederne er tilsyneladende ikke helt trykke ved situationen endnu.

Herhjemme kan vi skæve til effekten af, at frisører og liberale erhverv åbnede i sidste uge. Vores forbrugstal viser, at omsætningen hos frisørerne var omtrent 40 procent over normalen, så det tør vi åbenbart godt. Derimod har der kun været en halvvejs genopretning for optikere og tandlæger. Det bliver spændene at se, hvor restauranter og storcentre vil placere sig, når de åbner. Kommer forbruget hurtigt tilbage vil vi stadig have tabt en lang periode, men det samlede tab holdes nede.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank