Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Realkreditten foran disruptive omvæltninger

Linda

søndag 02. april 2017 kl. 22:04

Den hjemlige finanssektor har ikke i flere årtier oplevet at blive udfordret af nye stærke finansielle aktører, og det har lullet dem i søvn.

Økonomisk Ugebrevs redaktør vurderer, at der nu er 70 procents sandsynlighed for, at der kommer et nyt delvist forbrugerejet realkreditinstitut med lavere bidragssatser inden for det næste år. Nykredits børsnotering kan blive alvorligt truet.

Efter finanskrisen er den danske finanssektor for alvor blevet lullet i søvn af sløv konkurrence og lav kundemobilitet. Kun en lille håndfuld finansielle virksomheder ser ud til at forstå, hvad der er ved at ske lige foran dem. Økonomisk Ugebrev har de seneste måneder fulgt arbejdet med tilblivelsen af et nyt realkreditinstitut tæt. Og vi tror nu, at der er 70 procent sandsynlighed for, at det faktisk bliver en realitet.

Arbejdet i ”Boligejernes Realkredit” med forretningsmodel, IT-infrastruktur, ledelse, obligationssalg og det initiale kapitalindskud er nu så langt fremme, at vi ser en overvejende sandsynlighed for, at de eksisterende realkreditinstitutter vil blive alvorligt udfordret af en ny billigere og langt mere effektiv aktør. Som det fremgår af seneste temaudgave af Økonomisk Ugebrev er der markant fremdrift i arbejdet med det nye realkreditinstitut. Og der er næppe tvivl om, at bagmændene til projektet har fået endnu mere blod på tanden, efter at de har læst resultaterne i Økonomisk Ugebrevs survey med svar fra knap 800 realkreditkunder. Utilfredsheden med udviklingen i de danske institutter er nærmest chokerende, ikke mindst når det gælder de seneste års markante bidragsforhøjelser.

Økonomisk Ugebrevs survey viser, at realkreditkunderne over en bred kam mener, at institutterne har udnyttet en situation med manglende konkurrence og en blokeret mobilitet på grund af høje flytteomkostninger. Oplevelsen er, at hovedparten af bidragsforhøjelserne ikke bunder i saglige argumenter, men er sket, fordi ”det kunne man”.

Med andre ord er en meget stor andel af realkreditkunderne godt og grundigt trætte af de nuværende institutter, og de tørster efter et alternativ, hvor ejerne vil nøjes med en moderat forrentning af kapitalen. Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at med de aktuelle udlånstab og de aktuelle bidragsindtægter samt de relativt høje omkostninger, er realkreditinstitutterne de seneste år blevet guldrandede forretninger. De bankejede institutter har intet incitament haft til at effektivere realkreditforretningerne og indføre digitale og langt mere effektive forretningsprocesser. Ydelser er leveret af ejer-bankerne, som har tjent tykt på deres realkredit, hvor det heller ikke har været topsmart at fremvise alt for store overskud for offentligheden.

Udviklingen har dog gjort de danske institutter ekstremt sårbare overfor at blive disruptet af en ny aktør, som med stor sikkerhed fra dag ét vil få massiv medvind fra låntagere, der søger et alternativ. I Økonomisk Ugebrevs survey svarer over 70 procent af låntagerne, at de vil overveje at skifte til det nye institut, når og hvis det ser dagens lys. I den finansielle verden er der fortsat stor skepsis om det nye institut overhovedet vil se dagens lys. Der peges på, at der skal sikres afsætning til de udstedte obligationer. Og der skal også skaffes en grundkapital på ca. tre mia. kr. Men meget tyder på, at den etablerede finanssektor forregner sig. Afsætning af de udstedte obligationer ser ikke ud til at blive et problem, og det samme gælder interessen for at investere kapital i det nye institut.

Kapital via crowdfunding
En mindre del af det kommende kapitalgrundlag søges hentet via crowdfunding, så almindelige danskere også får mulighed for at skubbe processen videre. Vi kan godt se for os, at der bliver overvældende interesse for at være med. Ikke på grund af forventede høje afkast. Men fordi der vil være massiv mental folkelig opbakning til projektet.

Bundlinjen er, at tilkomsten af det nye institut kan få uoverskuelige konsekvenser for realkreditsektoren og ikke mindst Nykredit. Desto tættere på, vi kommer en afklaring om det nye institut bliver en realitet, desto sværere bliver det alt andet lige for Nykredit at få lokket professionelle investorer til at tegne nye aktier i et børsnoteret Nykredit. En ny aggressiv konkurrent vil nemlig ikke kun betyde, at der kommer et generelt pres på priserne, men også, at Nykredit/ Totalkredit står til at miste massive markedsandele.

Det er stadig ikke langt tid siden, vi har set en stor veletableret finansvirksomhed, som stod overfor en voldsom risiko for at blive disruptet af nye aktører, næsten samtidig med en børsnotering. Ja, det handler om Nets, hvor aktionærerne i forhold til tegningskursen nu har tabt næste 30 procent. Gad vide, om de professionelle investorer kan huske den historie, når og hvis Nykredit forsøger sig med en børsnotering? Det tror vi, at de gør.

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank