North Media har været presset de seneste år, og en af årsagerne har været konkurrencen med PostDanmark. En konkurrence, som North Media har beskrevet som urimelig, men som måske bliver mindre i fremtiden.
I bestyrelsesformandens beretning i årsregnskabet 2015 blev der givet klart udtryk for North Medias syn på PostDanmarks forretningsmetoder, som blev beskrevet med ord som ”urimelig ageren”, ”misbruger sin dominerende stilling”, ”prisdumping” og ”unfair konkurrence”.
Men nu har North Media fået hjælp fra en uventet kant. Postnord er nemlig i alvorlige problemer, og i begyndelsen af måneden meldte man ud om et kapitalbehov på 2,3 mia. kr. og en plan om afskedigelse af 40 procent af medarbejderne. Samtidig vil man reducere udbringelse af post til kun at ske én gang om ugen.
Det lyder næsten som at gøre grin med kunderne, og det sendte aktiekursen hos konkurrenten North Media op med 20 procent på to dage.
Men det er alt for tidligt at erklære North Medias kamp mod en faldende omsætning for vundet. Omsætningen i North Medias største division, FK Distribution, faldt 15 procent i 2016 og EBIT før særlige poster faldt 38 procent.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 11/2017.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.