Erhvervsministeriet skriver på sin hjemmeside, at ”det Systemiske Risikoråd har i en henstilling til regeringen peget på risikoen ved den høje andel af denne type lån i institutternes nyudlån i Københavnsområdet og Århus. Regeringen ønsker på baggrund af den observerede udvikling at begrænse den mere risikobetonede långivning i vækstområderne. Regeringen anmoder derfor kreditinstitutterne om maksimalt at yde 15 procent af deres nye lån til boligkøb i Københavnsområdet og Århus til familier, hvis samlede gæld overstiger fire gange deres indkomst før skat, og hvor lånene inden for 80 pct. af ejendomsværdien samtidig ydes med afdragsfrihed og/eller variabel rente. Erhvervsminister Brian Mikkelsen udtaler: ”Kreditinstitutterne bør udvise særlig forsigtighed ved udlån i vækstområder. Denne vurdering har afsæt i, at boligpriserne i de største byer er steget betydeligt siden 2013, og at mere risikable lån er steget som andel af det samlede nyudlån i vækstområderne.””
