Erhvervsministeriet skriver i et høringsnotat om lempelse af regnskabsregler, at ”regeringen har ved udarbejdelsen af forslaget vurderet, at nogle af de lempelsesmuligheder, som direktivet giver mulighed for, ville medføre et væsentligt tab af regnskabsinformation, der ikke står mål med den forventede administrative lettelse for virksomhederne, hvorfor de pågældende lempelser ikke foreslås gennemført. Dette gælder blandt andet muligheden for at fritage mellemstore koncerner for at udarbejde koncernregnskab samt muligheden for at fritage mellemstore og store virksomheder fra pligten til at udarbejde pengestrøms- og egenkapitalopgørelse. De potentielle lempelser ved forslaget er beregnet ved AMVAB-metoden til at udgøre ca. 835 mio. kr. årligt. De forventede, faktiske besparelser ved lovforslaget vurderet at udgøre ca. 300 mio. kr. Vurderingen af de forventede faktiske besparelser er foretaget på baggrund af estimater over, hvor stor en andel af virksomhederne, der forventes at ville udnytte de foreslåede lempelsesmuligheder. Herunder er der taget højde for, at en del af virksomhederne vil blive mødt med krav fra deres interessenter om yderligere oplysninger til brug for eksempelvis kreditgivning. Desuden kan der være tale om, at en virksomhed af brandingmæssige årsager ønsker at give sine regnskabsbrugere en årsrapport med flere oplysninger, end krævet efter loven.”
