Med et lovforslag vil regeringen sikre, at en stor del af incitamentaflønningen er langsigtet. Men forslaget giver fortolkningsproblemer i bankerne.
Ministeren skriver i et svar til Pelle Dragsted (EL): ”Konkret indebærer forslaget for det første, at andelen af den udskudte del af en variabel løn, der udgøres af instrumenter, ikke blot skal udgøre 50 pct., men ”en væsentlig del” heraf. Forslaget indebærer for det andet, at udskydelsesperioden for den nævnte personkreds ændres fra 4 år til 5 år. Der er ikke en fast definition af, hvad der forstås ved en ”væsentlig del”. Det er således op til instituttet at foretage en vurdering af, hvad der i det konkrete tilfælde udgør en væsentlig del af den udskudte variable løn. Instituttet skal ved denne vurdering bl.a. lægge vægt på, hvor meget af den samlede variable løn (mindst 40 pct. eller 60 pct.), der er blevet udskudt. Virksomhedens størrelse og kompleksitet skal også indgå i vurderingen af, hvad der udgør en væsentlig del. Det vil derfor ikke være den samme procentdel for alle virksomheder. Dog vil en væsentlig del af den udskudte variable løn i alle tilfælde være over 50 pct.”
