På rigtig mange målepunkter scorer det danske erhvervsklima meget højt i en ny global ranking, udarbejdet af engelske Grant Thornton. Men når det alligevel kun bliver til en 15. plads, blandt 60 lande i ”Global Dynamism Index 2015”, skyldes det i bund og grund ringe finansieringsvilkår for bredden i dansk erhvervsliv. Det er også en af forklaringerne på, at både Finland, Sverige og Norge ligger solidt højere end Danmark i den globale ranking. Det er i og for sig velkendt, at den danske bankrise og manglende initiativer fra myndighederne siden finanskrisen har skabt et vakuum for formidling af risikovillig kapital i Danmark. Den alvorlige barriere for vækst i underskoven af dansk erhvervsliv har været beskrevet af Økonomisk Ugebrev jævnligt gennem de seneste 3-4 år. Men der har tydeligvis ikke været seriøs politisk fokus på det store samfundsmæssige problem.
Undersøgelsen, som her beskrives i et resumé, siger både noget om Danmarks evne til at tiltrække udenlandske virksomheder, men også om nye eller unge danskbaserede virksomheder kan etablerer sig og ekspandere. Eksempelvis er en stribe unge dansk-baserede virksomheder de seneste år blevet noteret på udenlandske børser, hvilket uden tvivl har kostet hundredevis af nye arbejdspladser i Danmark.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev FInans nr. 30.