Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen kom ikke med det afgørende svar på, hvor stor en del af de mange bidragsforhøjelser i realkreditsektoren, der er forårsaget af øgede krav til sektoren. Netop dette spørgsmål var et af de helt afgørende i det samråd, som Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance havde indkaldt ministeren til den 24. april.
Et af de helt afgørende argumenter fra realkreditsektorens side for at forhøje bidragene gang på gang siden 2008 har netop været, at sektorens egenkapital skulle opbygges, fordi der nu blev stillet markant øgede krav til sektoren fra både danske myndigheder, EU og ratingbureauer. Et af de konkrete spørgsmål til ministeren var derfor at få redegjort for udviklingen i bidragssatserne og en række andre gebyrer, og konkret: ”herunder for hvor stor en andel af forhøjelserne, der kan henføres til implementering af regler om øgede kapital- og sikkerhedskrav fra EU’s og danske myndigheders side.”
Men ministeren styrede uden om et konkret svar: ”Hvor stor en del af bidragsstigninger, der kan henføres lige nøjagtigt til de skærpede lovkrav og institutternes frivillige buffere, er vanskeligt at bestemme præcist. Institutterne opgør således heller ikke bidragsindtægter 1-til-1 efter de omkostninger, de skal dække, og som blandt andet omfatter supplerende sikkerhedsstillelse, tab, nedskrivninger og ikke mindst den grundlæggende drift. Ud fra de foreliggende oplysninger er det desværre ikke muligt at sætte præcise tal på, hvor meget kapitalkravene har betydet for udviklingen i kroner og ører,” sagde Henrik Sass Larsen.
