Først kom den markante svækkelse af britiske pund. Så blev producenter af investeringsgoder ramt. Men mange virksomheder, der er afhængige af britiske forbrugeres og erhvervslivs løbende forbrug, ser foreløbig ingen nedgang i aktiviteten. Bliver de ramt i en tredje bølge? Læs om danske virksomheders forberedelser.
En stor del af de virksomheder, der har betydelig omsætning på det britiske marked, venter stadig på den store Brexit-lussing. Virksomheder i vidt forskellige brancher, som DFDS og Egetæpper, er nok blevet ramt af en betydelig svækkelse af det britiske pund. Men de har endnu ikke mærket faldende aktivitet eller faldende salgsmængder. Flere af dem frygter, at det kommer.
En gennemgang af de meldinger, blandt andet i regnskaber, som danske og andre skandinaviske virksomheder med afsætning i Storbritannien er kommet med, viser, at Brexit har ramt i tre faser.
Den første bølge. I første omgang er alle blevet ramt af svækkelsen af pundet, som torsdag i den forgangne uge fortsat lå i 8,74 kr., mod 9,71 kr. umiddelbart før Brexit-afstemningen. Alene i DFDS har svækkelsen af pundet medvirket til en negativ valutaeffekt på omsætningen på 475 mio. kr. Danske virksomheder reagerer foreløbig gradvist på pund-svækkelsen: Møbelvirksomheden Fritz Hansen sætter ifølge medier først i januar 2017 priserne op, så de kompenserer for de faldende pund. Den sene prisforhøjelse indikerer, at virkningen på det britiske forbrug af det faldende pund kan være forsinket, så det først i løbet af adskillige måneder slår fuldt igennem på priser og omsætning.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 41/2016.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.