Internt notat fra Trafikministeriet viser, at der kan gå op til 14 år, før DSB udsættes for konkurrence på de vigtige hovedstrækninger i Danmark. Erfaringen er ellers, at der kan spares mange hundrede millioner kroner ved kommercielle udbud. Men regeringen holder alligevel hånden over DSB ved at udsætte konkurrencen på ubestemt tid. Ekspert kritisk over for forløb.
Da Hans Christian Schmidts (V) var transportminister i 2011, var det et af hans politiske slagnumre, at togtrafikken mellem København og Aarhus skulle udbydes så hurtigt som muligt. Snart syv år senere, hvor Hans Christian Schmidt atter sidder i ministerstolen, er det stadig ikke sket.
DSB har været gennem nogle opslidende år med en bestyrelse og direktion, der fuldstændig mistede grebet i det kommercielle DSBFirst, som har kostet skatteyderne mange hundrede millioner, ligesom koncernens driftsøkonomi fik røde tal og gælden voksede markant. Forhistorien med DSB er – trods de seneste års oprydning – altså noget blakket.
Alligevel har det i dag meget lange udsigter, at DSB får konkurrence på jernbanen gennem kommercielle udbud. Det fremgår af et internt dokument fra Transportministeriet. I et kommissorium fremgår, at der udarbejdes en omfattende ”masterplan for udbud,” som lægger op til, at kommercielle udbud af DSB’s nuværende strækninger næppe sker de første 10-15 år. Af dokumentet fremgår, at de store projekter på jernbanen, der er i gang, nu skal på plads før et udbud: Ifølge analysen kan (citat) ”al togtrafik være udbudt i ca. 2028-2030 og evt. tidligere.” Altså om op til 12-14 år.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 27.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.