Nordea og Nykredit er forårets eksempler på finansforetagender, der er kommet for langt væk fra kunderne. Nordea-formandens foragt for kunderne kan skade banken.
Det er svært for mange bankledelser at forstå deres kunder. I de seneste par årtier har det været et fast omkvæd i virksomheders planer og strategier, at de skulle tættere på kunderne. I løbet af foråret har to af de største finansforetagender, der arbejder i Danmark, nemlig Nykredit og Nordea, demonstreret, at det ikke er nemt.
Senest har Nordea, der har været forfulgt af adskillige sager, igen vist manglende forståelse for offentlighedens kritiske holdning. Politiken og DR har afsløret, at to Nordea-direktører i Rusland fik stiftet offshore-selskaber i skattely, mens bankens nuværende topchef Casper von Koskull var bestyrelsesformand for den enhed af banken, som de to arbejdede i.
Banken har svaret, at manøvrerne er fuldt ud legale og almindeligt brugte af velhavende russere. Hvad den åbenbart ikke fatter, er, at den forklaring er utilfredsstillende for mange kunder i Danmark, Norge og Sverige. De opfatter – berettiget eller uberettiget – ikke ligefrem “velhavende russere,” og det russiske justitssystem som repræsenterende noget etisk ideal.
Ja, de forventer, at en stor nordisk bank opfører sig sådan som Nordea selv påstår, at den gør, og udgør en ansvarlig del af samfundet. Det er ikke nok, at det, man gør, er lovligt. Det skal også være i orden.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 21.
