Trumps første 100 dage gav ham ikke mange politiske sejre. Han fik kun sin højesteretsdommer godkendt, fordi den republikanske leder i Senatet var villig til at ændre afstemningsreglerne. Trumps folkelige popularitet er rekordlav for en nyvalgt præsident. Også hans missilangreb på Assad i Syrien fik markant lavere opbakning blandt amerikanerne, end den slags plejer at give, skriver Jacob Kirkegård fra The Peterson Institute for International Economics, der her gennemgår, hvad man kan forvente af Trump de næste 100 dage.
Kongressen undgik at lukke regeringen ned, men kun fordi man valgte at ignorere stort set alle Donald Trumps budgetkrav om penge til den mexicanske mur, store nedskæringer i det ikke-militære budget, afvikling af forbrugerbeskyttelse i den finansielle sektor og sanktioner mod byer, som ikke medvirker til deportering af illegale immigranter.
Spørgsmålet er så nu, om de næste 100 dage indtil august bliver meget bedre for Trump? På dag 105 fik Trump jo godt nok sin første selverklærede politiske sejr med vedtagelsen i Repræsentanternes Hus af den republikanske plan for afvikling af ObamaCare. Men der er flere grunde til at tro, at det bliver en pyrrhussejr, som på lidt længere sigt kan blive meget politisk kostbar for både Trump og Republikanerne i Kongressen.
Skrøbeligt flertal
Afviklingen blev vedtaget med kun én stemmes flertal, hvorfor alle de 217 republikanere, som stemte for reformen, nu vil blive beskyldt af demokraterne for at have leveret den afgørende stemme. Og de republikanske ledere jog lovforslaget igennem på kun et par dage, uden at mange af de menige medlemmer fik mulighed for rent faktisk at læse teksten. Den slags ”blinde afstemninger” er altid politisk højrisikable og kun nødvendige når man – som Donald Trump og Paul Ryan, den republikanske leder i Repræsentanternes Hus – har så desperat brug for en politisk sejr, at man er villige til at acceptere alt andet end status quo.
Nok så vigtigt har det uafhængige Congressional Budget Office (CBO) endnu ikke scoret det nye forslag, så ingen ved reelt hvilken effekt, det kan tænkes at få på den amerikanske sundhedssektor. Og ihukommende at det sidste – og mindre konservative – forslag ville betyde, at op mod 24 mio. amerikanerne kunne miste deres sygeforsikring, er det nemt at forestille sig, at dette forslag også vil få en meget hård dom af CBO. Samtidigt viser meningsmålingerne da også, at mindre end 17 procent af vælgerne slutter op om forslaget, ligesom alle de store sundheds-interesseorganisationer – hospitalerne, lægerne, medicinalindustrien og den amerikanske Ældresagen AARP – er stærkt imod. Alt i alt er det ikke svært at forstå, at demokraterne i Repræsentanternes Hus slet ikke ser så kede ud af det over resultatet, da de givet vil kunne høste politisk medvind på republikanernes beslutning.
Samtidigt er det givet, at republikanerne i Senatet ikke bare vil godkende reformen, men i stedet forhandle deres egen markant mindre konservative version igennem. Det betyder så igen, at både Senatet og Repræsentanternes Hus kommer til at forhandle hele reformen igennem igen for at finde et fælles fodslag, som så ydermere skal overholde Senatets regler for den såkaldte reconsiliation process, som betyder at man kun skal have 50 stemmer plus vicepræsidenten for flertal, mod de normale 60. Om der til slut overhovedet kan findes et kompromis mellem republikanerne i de to kamre er yderst tvivlsomt. Der er således stadig kun en meget lille chance for, at Donald Trump rent faktisk får muligheden for at underskrive en vedtaget afvikling af ObamaCare.
Svære forhandlinger forude
Sundhedsreformer er komplekse, så man kan nemt tænke sig, at republikanerne i Senatet vælger at tage rigtig god tid til at finde et kompromis. Det vil så igen, grundet den politiske dynamit, det netop vedtagne forslag i Repræsentanternes Hus indeholder, betyde, at Kongressen går endnu en langvarig og meget kontroversiel sundhedsreformforhandling i møde.
Det vil have flere afsmittende effekter på Trumps næste 100 dage og resten af 2017. Man skal næppe regne med, at der bliver gjort nogen fremskridt hen imod en skattereform. Og det er givet, at den politiske splittelse internt hos republikanerne bliver endnu dybere, i takt med at interessegrupper og især demokratiske vælgere organiserer sig imod Trump og afviklingen af ObamaCare.
Der er derfor en reel risiko for, at USA allerede nu er på vej ind i en lang de facto-valgkamp, som kommer til at vare indtil midtvejsvalgene i november 2018. Og det er reelt garanti for, at den nuværende fastlåste politiske situation fortsætter i Washington.
Jacob Kirkegård
