Økonomisk Ugebrevs chefredaktør ser aftalen om en ny taxalov som et signal om, at regeringen og Socialdemokratiet er parate til at bremse et samfundsvigtigt innovationsspring, for at please og beskytte en stivnet fagbevægelse og en forældet monopolistisk taxabranche.
Kommentar: Der er ingen tvivl om, at vi danskere godt kan leve uden Uber. Men det er ærgerligt, at Uber lukker, for flere hundrede tusinde danskere har taget tjenesten til sig. Normalt er det billigere at køre med Uber end taxa, det er lettere at bestille, bilerne kommer hurtigere, også en lørdag aften, og chaufførerne er næsten altid meget venlige, fordi de ved, at de bliver vurderet af kunderne. Uber har udvidet beskæftigelsen inden for individuel transport med flere tusinde personer, og disse nye jobs går nu tabt igen.
Det er tilsyneladende ikke disse serviceforbedringer og chancen for at skabe lidt priskonkurrence, som et flertal i Folketinget har lagt mest vægt på. Naturligvis er det vigtigt, at Uberchauffører lever op til myndighedernes krav og regler, at chaufførerne betaler skat, og at sikkerheden er i orden. Men derfor er det vel ikke nødvendigt at fastsætte nye regler, som mest synes at have til formål at holde Uber ude.
En gennemgang af det politiske forlig til en ny taxalov viser så mange uforståelige og absurde snubletråde, at man som almindelig borger tror, det er løgn.
For det første øges antallet af tvungne undervisningstimer for at opnå chaufførlicens fra 45 timer til 74 timer. Herunder øges kravet om undervisning i ”energivenlig og passagervenlig kørsel” fra to til seks timer, konflikthåndtering øges fra tre til elleve timer, og kundeservice øges fra tre til otte timer.Det ligner ren obstruktion for at gøre det vanskeligt for nye chauffører at komme ind i erhvervet.
Hertil kommer en øget undervisning i færdselsloven fra tre til elleve timer. Da man må antage, at de fleste chaufførkandidater allerede har kørekort, virker dette krav komisk.
For det andet fastsættes der et interval for, hvad taksterne må være. ”Det landsdækkende system for prisfastsættelse indebærer, at det enkelte kørselskontor skal fastsætte sine priser inden for den i lovgivningen definerede takststruktur,” hedder et i den politiske aftale. Der står ikke noget direkte om minimumpriser, men det ligger mellem linjerne. Så priskonkurrencen bliver altså myndighedsstyret.
For det tredje skal priserne med vold og magt beregnes på en bestemt måde. Ifølge aftalen skal ”prisberegningen ved taxikørsel omfatte en starttakst, en kilometertakst og en tidstakst. Der kan opereres med i alt to takstsæt – ét til dagskørsel og ét til kørsel aften, weekend og på særlige dage.” Det skal altså gøres så kompliceret som overhovedet muligt. Eventuelt øget konkurrence må altså ikke munde ud i enkelhed, som Uber eksempelvis har i dag, Med én samlet fast pris.
For det fjerde skal der være taxametre i taxaerne, selvom det nuværende system med Uber med chaufførtelefoner, som eksempelvis kunne registreres hos myndighederne, burde være langt bedre og mere skudsikre, således at myndighederne kan sikre sig de nødvendige oplysninger om kørslen og indtægter. Taxametre hører fortiden til, og det svarer til at blokere et oplagt teknologisk fremskridt. Vores bundlinje er, at det er sørgeligt for det danske samfund, fordi den digitale transformation og deleøkonomi kan gavne alle dele af samfundet og erhvervslivet, samt private hjem.
Udviklingen, der ligger lige foran os, kommer til at omdefinere de fleste processer – og måder vi gør tingene på. Robotter, Internet of things, droner, kunstig intelligens og kobling af disse nye muligheder kommer til at omdefinere den måde, vi arbejder og lever på.
Hvis et politisk flertal allerede nu er parate til at bremse udviklingen, ved det første lille fremskridt, som går ud over såkaldte velerhvervede rettigheder og af hensyn til en snæver faggruppe, tegner det ikke godt for fremtidens danske velfærdssamfund.
Det er desværre så snæversynet, at det er til at græde over. Det er klart, at de nye teknologiske landvindinger kommer til at ændre på en masse arbejdspladsfunktioner, og hvis fagbevægelsen og Socialdemokratiet hver gang skal indlægge snubletråde, som går ud over den brede befolkning, velfærden og den fremtidige samfundsudvikling – så er vi på vej mod et langt fattigere samfund.
Man må blot håbe, at statsministeren i sit nye Disrutionsråd på pædagogisk vis formår at fortælle, hvad det hele handler om.
Det er tydeligt, at man ikke har det mindste begreb om det i de dele af konsensusdanmark, som ikke er interesseret i fremskridt. Vi har noteret os, at Løkke i regeringsoplægget skriver, at ”Danmark har historisk haft fordel af teknologiske nybrud. Det kan vi få igen, hvis vi som samfund griber ud efter de nye muligheder. Derfor vil ny teknologi, og de forandringer den bærer med sig, være et gennemgående tema i regeringens arbejde.”
Man må sige, at indtil videre lyder denne ambition rimelig hul og luftig.
MWL
