SMV’er mærker endnu ikke Rusland-sanktioner
Under toplaget af de store fødevarevirksomheder er der et underlag, der ikke har stødpuder som de store, og som nu kan få et hårdt nyrestød af Ruslands importsanktioner. Alt fra frysehuse, logistikvirksomheder og mindre leverandører af rugekyllinger bliver nu formelt ramt af sanktionerne, men i virkelighedens verden er effekten endnu usikker, viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning af, hvordan de nye russiske importsanktioner rammer underskoven i dansk erhvervsliv.
Netop opbrud på de klassiske markeder bliver af mange aktører set som det primære udfald af sanktionerne. ”Det kan ikke undgås, at der kommer en form for opbrud på markederne. Men det er for tidligt at råbe vagt i gevær. Vi ved jo ikke helt endnu, hvad effekterne bliver,” siger Gert Jørgensen, eksportchef i Rose Poultry. ”Der er mange, der siger, at nu bliver vores nærmarkeder i Europa oversvømmet. Men vi kigger også på, om der sker åbninger andre steder. Eksempelvis er vores sydamerikanske konkurrenter lige nu de eneste, der kan levere til Rusland. Vi forventer, at de sætter alt ind på at leve op til den mulighed. Men det er så meget muligt, at de samtidig vil eksportere mindre til andre markeder, som eksempelvis Fjernøsten. Kort og godt, så er det stadig åbent, hvad effekterne i sidste ende bliver,” lyder det fra Rose Poultry, der ikke betragter Rusland som et strategisk kernemarked.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 24 – køb abonnement her