Snyder svensk PostNord-ledelse dansk regering?
Meget tyder på, at den svenske topledelse af PostNord er godt i gang med at snyde de danske politikere til at smide milliarder ekstra i den danske postforretning, selvom det næppe er nødvendigt. Beslutningsgrundlaget er rystende ufuldstændigt, fordi det danske postregnskab endnu ikke foreligger. Følges regnskabsstruturen i 2015 regnskabet, var der overskud sidste år i den danske postforretning på 300 millioner kroner, viser regnskabsanalyse
Alt tyder på, at den danske regering og et folketingsflertal er ved at træffe en beslutning om at poste ekstra milliarder i den danske del af PostNord på et stærk ufuldstændigt grundlag.
Det foreløbige billede, Postnord har tegnet, er sandsynligvis groft vildledende og misvisende.
For det første foreligger endnu kun en summarisk koncernregnskabsmeddelelse for hele PostNord koncernen. Trafikministeriet og politikerne er kun blevet præsenteret for grove summariske regnskabstal, som sminker virkeligheden langt værre end den er.
Økonomisk Ugebrev har forsøgt at få mere detaljerede oplysninger ud af Postnord om den danske forretning. Man henviser til, at hverken koncernregnskabet for PostNord eller datterselskabsregnskabet for datterselskabet PostDanmark er offentliggjort endnu.
Af et fortroligt mødereferat fra Trafikministeriet fra 9. februar 2017 fremgår blot, at underskuddet i den danske postdel blev 1,37 mia. kr. svarende til de minus 1,91 mia. SEK, som fremgår af regnskabsmeddelelsen.
Her oplyses også, at lagt hovedparten af det store minus er regnskabstekniske nedskrivninger, så det reelle driftsminus (EBIT) er på 625 mio. SEK – eller ca. 500 mio. danske kr.
For det andet er dette billede at hullet i kassen i den danske postdel fejlagtigt, fordi der ikke også justeres for de normale ordinære afskrivninger på ca. 400 mio. kr. årligt. Et ebit-resultat indeholder som bekendt de almindelige afskrivninger. Fratrække de fremkommer det reelle underskud (EBITDA) på ca. 100 mio. kr. altså det beløb, som svarede til det negative cash flow fra driften, som har været det reelle dræn i PostDanmarks likvide kasse.
Dels har Postdanmark de seneste år hensat store beløb til fremtidige omstruktureringer, som kunstigt har forværret bundlinjen. Postnord oplyser i regnskabsmeddelelsen ikke noget om, hvorvidt der i 2016 også har været hensættelser til fremtidige omstruktureringer ligesom der var de to foregående år, på ca. 400 mio. kr.
Denne oplysning kommer først, når det detaljerede regnskab for Post Danmark as foreligger. Men er det tilfældet med samme hensættelser på 400 mio. kr. sidste år, svarer det til, at EBITDA resultatet justeret for særlige hensættelser af regnskabsteknisk engangskarakter, sidste år faktisk var plus 300 mio. kr.
Dette regnskabsmæssige faktum gør det særligt interessant, at trafikminister Ole Birk Olesen er endt i et politisk stormvejr, fordi han angiveligt ikke i tide har orienteret Folketingets partier om de økonomiske problemer i den danske del af PostNord. Dansk Folkeparti og Socialdemokratier bruger sagen til at rette massiv kritik mod ministeren.
Allerede i november sidste år blev Trafikministeret orienteret om de økonomiske udsigter for PostNord, fremgår det af en notat, som er et referat fra et møde i Trafikministeriet med forligskredsen. I notatet dateret den 17. november oplyses blandt andet, at postmængderne har udviklet sig mere negativt end forventet, og det fremhæves, at ”på den baggrund har Post Danmark foreløbigt vurderet, at hvis der ikke gøres noget drastisk nu, vil virksomhedens negative driftsresultat vokse over årene og udgøre et betydeligt underskud i 2021.”
Men meget tyder altså på, at Postnords ledelse i den grad har malet fanden på væggen med vildt overdrevet økonomisk skræmmebillede af udviklingen i det danske Postnord-datterselskab, som stadig hedder Postdanmark as. Sminkeriet af Postdanmarks regnskab startede allerede i 2015, hvor driftsresultatet (EBITDA) efter avance ved salg af PostDanmarks tidligere hovedsæde ved Hovedbanegården var godt 300 mio. kr. Men det oplyses også i regnskabet (note 19), at der i 2015 netto blev hensat 360 mio. kr. til omstrukturinger, hvorved det ved årets udgang stod 440 mio. kr. på en reservekonto til fremtidige omstruktureringsomkostninger.
Denne udgiftspost har altså regnskabsteknisk engangskarakter, da den ikke er en løbende driftsomkostning, men den indgår alligevel under hovedposten ”personaleomkostninger.” Uden disse hensættelser til fremtidige omkostninger var driftsresultatet (EBITDA) i 2015 landet på 60 mio. kr. i plus. Det er det reelle regnskabsresultat, som en aktieanalytiker ville kigge på.
Økonomisk Ugebrev har i en tidligere analyse dokumenteret, at med de nævnte regnskabstekniske korrektioner, så var 2016 resultatet betydeligt bedre end 2015 resultatet. Men reel fremgang i den underliggende økonomi i PostDanmark kan der altså sås alvorlig tvivl om den økonomiske nødvendighed af nye milliarder til den danske del af PostNord.
Opdateres:
Økonomisk Ugebrev arbejder på at indhente kommentarer til regnskabsanalysen og konklusionerne fra
- PostNord,
- trafikministeren og finansministeren, samt
- postordførerne fra de politiske partier.
