Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Politikerfrygt for at begunstige ”spekulanter” hæmmer IPOer

Morten W. Langer

torsdag 16. juni 2016 kl. 23:31

Politikernes Aktiedyst: Fem Folketingspolitikere har den seneste måned dysten om at skabe det bedste aktiekast. Vi bringer her interview med Jakob Engel-Schmidt (V) omt hans syn på det danske børsmarked, og om det fungere godt nok som formidler af risikovillig kapital til underskoven i dansk erhvervsliv. Han vurderer, at der på Christiansborg er tilbageholdenhed med at fremme det danske børsnoteringsmarked, fordi politikerne frygter i populærmedier at blive anklaget for at begunstige “grådige spekulanter”. Se slutstilling i Politikernes Aktiedyst her

Hvilken umiddelbart association får du, når jeg nævner ordet børsmarked eller aktiemarked?

De fleste hører jo om aktiemarkedet, når der i TV nyhederne fortælles om, at nu er det danske aktiemarked steget eller faldet så meget, og hvilke aktier, der har klaret sig bedst og dårligst. Sådan var min egen oplevelse også som dreng. Efter at jeg har læst økonomi har jeg selvfølgelig fået nærmere kendskab til aktiemarkedet. Og i dag opfatter jeg aktiemarkedet som et vigtigt redskab til at formidle risikovillig kapital fra investorer til dansk erhvervsliv, med henblik på vækst og jobskabelse.

Hvordan synes du så, at vi herhjemme udnytter børsen som formidler af risikovillig kapital?

Det er klart, at vi får ikke nok ud af det. De seneste år har vi jo hørt historier om få danske børsnoteringer, en uheldig historie om OW Bunker og danske virksomheder, som vælger at blive børsnoteret i Stockholm.  Jeg tror, at vi skal gøre noget aktivt for at udvikle en stærkere dansk aktiekultur. Samtidig holder virksomhederne sig måske tilbage, fordi de kan se, at der ikke er nogen mindre og mellemstore virksomheder, som søger mod det danske aktiemarked.

Hvordan kan man fremme en stærkere dansk aktiekultur?

Et sted at sætte ind er at gøre det samme som i Sverige og Tyskland. Nemlig gøre det mere attraktivt skattemæssigt at investere i aktier.  Det er ikke et løfte fra min side, men en interesseerklæring.

Faktisk har et survey med 1000 deltagende private investorer, Økonomisk Ugebrev har gennemført, vist, at der er stor interesse for at investerer i SMV-virksomheder, hvis aktiehistorien er gode, og værdiansættelsen fair. Så måske er der risikovillig investeringskapital parat?

Det kan også godt være, at investorerne er parate til at løfte nogle mindre børsnoteringer. Men at virksomhederne og især rådgiverne ikke tør satse på det, måske af frygt for, at det alligevel ikke virker. Så det kan da godt være, at myndighederne skal hjælpe med at få mindre virksomheder på børsen – på den ene eller anden måde.

Synes du at der generelt har været tilstrækkelig politisk fokus på problemstillingen med få børsnoteringer?

Nej, det synes jeg ikke. Vi har haft nogle brede velfærds dagsordenener som har fyldt rigtig meget. Det optager os selvfølgelig at den økonomisk vækst herhjemme er relativ svag, blandt andet omkring produktivitet. Men lige netop fokus på mulighederne i børsnoteringer som redskab til at understøtte øget økonomisk vækst har ikke fyldt nok, hverken i politikernes og almindelige danskeres bevidsthed.

Det har været nævnt, at bankerne er meget tilbageholdende med at låne penge ud til SMV-virksomheder, hvor risikoen selvfølgelig er større, og hvor banken derfor risikere at skulle hensætte samtidig med udlånet. Er der brug for alternativer til bankerne?

Ja det er der helt klart. Derfor har vi også arbejdet for at lette adgangen til aktie crowd funding og crowd lending. Men de bliver nok ikke anvendt så meget, som man kunne ønske. Jeg er helt overbevist om, at det ikke er bankerne, der skal drive finansieringen af små unge virksomheder og iværksættere. Vækstfonden kan tage sig af noget af opgave. Men grundlæggende lever jeg med Vækstfonden. Jeg synes ikke det er en hensigtsmæssig model, fordi dem der administrere kapitalen vil være alt for fokuseret på ikke at tabe statens midler, og det er en barriere for en ønskværdig risikovillighed. Derfor skal der private midler til, hvor der vil være en anden fleksibilitet omkring risici og afkastmuligheder.

Som udenforstående iagttager kan man godt få det indtryk, at der fra politisk hold er tilbageholdenhed med at fremme et dansk børsmarked, på grund af frygt for at ende på Ekstra Bladets forside som spekulanternes velgører?

Den diskurs fylder helt sikkert noget. Jeg kunne godt tænke mig, at der i offentligheden kom mere fokus på, at en velfungerende børsmarked kan være med til at hjælpe SMV-virksomhed med risikovillig kapital – til erhvervsinvesteringer, ekspansion og skabelse af nye arbejdspladser – og i sidste ende øget vækst og velfærd. Desværre fylder denne logik ikke nok på Christiansborg.

 

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank