Efter styrkelse af kronen gennem hele marts og yderligere omkring månedsskiftet er der nu tegn på, at der er sket en stabilisering. I forhold til EUR tyder den seneste halvanden uge på, at et niveau lige over 7,44 EUR/DKK er den nye normal. Det var frem til udgangen af februar et niveau omkring 7,46, der dengang var det normale. Nordea forventer i en ny vurdering, at vi næppe vil se kronen blive styrket under 7,44 EUR/DKK, og at et handelsinterval omkring 7,442-7,447 i den resterende del af april vil være sandsynligt.

Del artiklen:

Hvorvidt Nationalbanken aktivt har sat denne kurs som en interventionsgrænse eller ej vil formentlig blive afdækket med valutatallene for april. Der er dog visse tegn på, at netop en grænse på 7,44 rent faktisk er det, Nationalbanken styrer efter, for der har gennem den seneste uges tid været flere gange, hvor kronen har været ved at blive styrket til under 7,44 EUR/USD, hvorefter den hurtigt har bevæget sig væk igen. Det kunne dermed ligne intervention.

På den korte bane peger Nordea på, at der er sket en stabilisering i terminsfradragene, og at det kan tages som udtryk for et aftagende pres på kronen. Årsagen er ifølge Nordea en forbedret likviditet i banksektoren, som målt på nettostillingen i Nationalbanken er steget fra omkring 80 mia. kr. lige ved månedsskiftet til nu omkring 120 mia. kr. Nordea fremhæver, at et niveau på 80 mia. kr. er meget lavt, og at der til sammenligning i år har været et gennemsnit på 125 mia. kr. Ifølge Nordea betød den meget lave likviditet, at der blev handlet med et terminstillæg, men at der nu er sket en normalisering, så der igen handles med et fradrag.

Nordea vurderer at der ikke i den resterende del af april er udsigt til noget større dræn som følge af statens transaktioner, og at der i maj er udsigt til en stigning i likviditeten på omkring 9 mia. kr. Derimod kan den kommende britiske afstemning i juni meget vel komme til at få danske valutaeffekter. Derfor kan der igen meget nemt opstå et pres i retning af en stærkere krone. I tilfælde af, at afstemningen bliver et nej, vurderer nogle markedsdeltagere, at det kan give en kapitalbevægelse mod bl.a. Danmark, mens andre ikke forventer at det vil ske.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her