De 25 største hjemlige erhvervsejendomsmæglere kom igennem 2014 med de bedste økonomiske resultater i mange år. For branchen som helhed steg bruttoresultatet med 26 procent til 354 mio. kr., og driftsoverskuddet blev næsten fordoblet, fra 56 mio. kr. i 2013 til 103 mio. kr. sidste år. Især de større erhvervsejendomsmæglere præsterede fremgang, hvilket svarer til tendensen de seneste år. Resultaterne fremgår af den årlige brancheanalyse af Top 25 Erhvervsejendomsmæglere i Økonomisk Ugebrev. Ligesom sidste år er kæden Nybolig Erhverv landets største formidler af erhvervsejendomme, målt på bruttoresultat, som er oplyst direkte af Nybolig Erhverv, der ikke aflægger et samlet regnskab for kæden. Tallene i den samlede opgørelse for Nybolig Erhverv omfatter også Nybolig Erhverv København, som også indgår i tabellen. Denne afdeling fik tilbagegang i bruttoresultatet på otte procent.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 30.