Temaet Top 6 Real Kredit indeholder følgende:
- Artikel: Tilsyn strammer regler om kursskæring
- Artikel: BRFkredit kaprer store markedsandele
- Artikel: Realkredit er blevet en guldrandet forretning
- Tabel: Realkreditinstitutter: Markedsandele (markedsandel ejerbolig pct, markedsandel erhverv pct, markedsandel industri, håndværk, kontor og forretning pct)
- Tabel: Realkreditinstitutter: Egenkapitalforrentning før skat
Uddrag fra artikel: Realkredit er blevet en guldrandet forretning:
Realkreditsektoren skovlede penge ind i 2015, og ifølge Finanstilsynets tal var overskuddet på 14,6 mia. kr. før skat en fremgang på 67 procent i forhold til 2014. Øgede bidragssatser har gjort sektoren til en guldgrube.
De seneste års massive bidragsforhøjelser kan nu aflæses direkte på realkreditinstitutternes bundlinjer: Halvdelen af institutterne kunne i første halvår i år fremvise tocifrede procenter for egenkapitalforrentningen. Baggrunden for de stigende overskud er alene højere priser, da den samlede markedsvolumen har været stort set flad. Med markedslederen Nykredits udmeldinger om, at der skal polstres massivt, og de deraf følgende markante bidragsforhøjelser, ligger markedet åbent for de øvrige institutter. Resultatet er i første halvår, at både BRFkredit, Realkredit Danmark ogTotalkredit forrenter egenkapitalen med 10-12 procent før skat. Markant bagefter ligger Nykredit med under 7 procent. Men meget tyder på, at Nykredit Realkredit nu også for lov til at sætte bidragssatserne op, efter en tidligere retlig binding fra fusionen med Totalkredit.
Selve Nykredit-koncernen har i mange år været ramt af ”gamle skader”. Første halvår sidste år så det ud til, at der var ryddet helt op. Men allerede i andet halvår kom der nedskrivning af goodwill mv. på knap 2 mia. kr. Og i første halvår 2016 spøger de meget omtalte swaplån igen. De er placeret i Nykredit Bank, og det er da også netop der, der historisk har været et utal af ubehagelige økonomiske overraskelser.
Hele artiklen og temaet blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 33.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.