Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Tilsyn: "Mulighed for CIBOR-manipulation til stede"

Morten W. Langer

onsdag 05. november 2014 kl. 11:09

Finanstilsynet har netop fremlagt den ventede undersøgelse om fastættelse af den danske CIBOR rente, hvor tilsynet ikke finder grundlag for at gå videre med sagen eller anmelde banker til Bagmandspolitiet: Af rapporten fremgår at CIBOR stillerne i flere tilfælde havde en bonus ordning, som gjorde, at de havde en privatøkonomisk interesse i CIBOR-stillelsen.

Citat uddrag

Mulighederne for at manipulere CIBOR-renten har været til stede i form af svage governance-forhold, især i perioden før 2012, hvor LIBOR-skandalen blev kendt. Finanstilsynets gennemgang af institutternes interne materiale har vist, at institutterne har haft upræcise forretningsgange vedrørende CIBOR-stillelsen, samt at CIBOR-indberetterne samtidig har haft mandat til at handle CIBOR-relaterede produkter. Indberetterne har endvidere i den undersøgte periode haft, og har til stadighed, tætte organisatoriske relatio-ner til øvrige dealere, som også har handlet med CIBOR-relaterede produk-ter. Yderligere har der været en manglende funktionsadskillelse mellem ind-beretterne og kontrolfunktionen, og der har manglet egenkontrol og revision af området. Kun CIBOR-komiteen og senere Pengemarkedskomiteen har stået for en kontrol af systemet, og en væsentlig svaghed ved disse kontrol-komiteers sammensætning har været, at de i den undersøgte periode pri-mært har bestået af CIBOR-indberetternes egne chefer.

 

Et enkelt institut har delt Nationalbankens opfattelse af, at pengemarkeds-spændet var for højt, og konsekvent indberettet lavere end de øvrige stillere. Denne opfattelse har instituttet ved flere lejligheder kommunikeret til de øv-rige CIBOR-institutter, herunder blandt andet i CIBOR-komiteen

 

Finanstilsynet har som nævnt ovenfor i et enkelt tilfæl-de fundet en telefonsamtale, der indikerer at man blandt to institutter har været opmærksom på, at der var en fælles interesse i at holde renterne op-pe. Det er dog tilsynets opfattelse, at hvis flere medarbejdere i institutterne hyppigt havde været sammen om at udøve manipulation af CIBOR, ville Fi-nanstilsynet have fundet tegn herpå i den gennemgåede korrespondance.

 

Bonusordninger
Samtlige CIBOR-indberettere har haft mulighed for at modtage bonusudbe-talinger. Bonusudbetalingerne er ikke blevet givet i direkte relation til fast-sættelsen af og udviklingen i CIBOR-renten, men tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af den enkelte medarbejder. Det samlede resultat for insti-tuttet og afdelingen, som indberetteren har været ansat i, har også haft stor betydning. Bonusstørrelserne har varieret mellem institutterne og over tid, fra 5-cifrede til 7-cifrede beløb. To institutter har konsekvent tildelt de største bonusbeløb. At indtjeningen for de pågældende markets-afdelinger eller en nærmere organisatorisk enhed har været en af faktorerne i bonustildelinger-ne har medført, at CIBOR-indberetterne har haft et indirekte økonomisk incitament til at påvirke CIBOR-renten. (markeret af RED)

 

De danske CIBOR-stillere har generelt set manglet egenkontrol af CIBOR-indberetningerne i undersøgelsesperioden. I lighed med de manglende for-retningsgange iværksatte CIBOR-institutterne først egenkontrol med CIBOR-indberetningerne i 2012. Egenkontrollen har blandt andet omfattet tjek af logbøger, fire øjne-princippet samt korrekt brug af forretningsgange-ne.
Institutterne har i den undersøgte periode opfattet hhv. CIBOR-komitéen og Pengemarkedskomitéen som den kontrollerende enhed og har derfor ikke igangsat egenkontrol. De har ikke anset CIBOR-renten som et væsentligt ri-sikoområde i forhold til deres øvrige forretningsområder. Den svage egen-kontrol med CIBOR-renten har i Finanstilsynets optik været med til at øge mulighederne for manipulation.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank