Det udenlandske forsikringsselskab Gable afsætter fortsat forsikringer i Danmark, selv om selskabet står på randen af konkurs. Dermed risikerer tusindvis af danskere ikke at få dækning på deres ejerskifteforsikring. Myndighederne er magtesløse.
Den danske forsikringsbranche og Finanstilsynet krydser i øjeblikket fingre for en lykkelig udgang på den økonomiske deroute, der har ramt en tredjedel af markedet for ejerskifteforsikringer. Forsikringsselskabet Gable – formelt hjemhørende i miniputstaten Liechtenstein – har svært ved at holde sig oven vande og forhandler med pistolen for panden om mere kapital, så de kan overholde europæiske kapitalkrav. Og selskabets skæbne kan meget vel få stor betydning på det danske forsikringsmarked, da det sidder i dag på en stor klump af markedet for ejerskifteforsikringer, som er videresolgt gennem det danske agentur Husejernes Forsikring.
”Så længe myndighederne i Liechtenstein ikke har inddraget deres tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, kan vi ikke forbyde dem at sælge produkter i Danmark. Hvis de trækker denne tilladelse vil vi selvfølgelig straks skride ind,” siger vicedirektør Thomas Brenøe fra Finanstilsynet til Økonomisk Ugebrev.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 25.
Søg i Vidensbase: Økonomisk Ugebrevs Vidensbase med adgang til artikler, analyser og kortlægninger fra alle publikationer (Abonnenter kan hente password med emailadresse her)