I tilsynsredegørelse oplyser Finanstilsynet blandt andet, at ”Sparekassens kreditstyring har fortsat væsentlige mangler, særligt i form af fejlagtig klassifikation af kunderne og manglende konstatering af objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Finanstilsynet nedklassificerede 40 udlån blandt alle de gennemgåede udlån, idet knapt 25 pct. af udlånene i stikprøverne blev nedklassificeret mindst ét trin. Dette er et meget højt tal, og sparekassen fik påbud om at risikoklassificere kunderne korrekt, herunder sikre at der konstateres OIV. Gennemgangen medførte et samlet behov for nye nedskrivninger på ca. 5,8 mio. kr., primært på privatkundeudlån. Sparekassen fik på-bud om at gennemgå mindst 20 tilfældigt udvalgte erhvervsudlån under 2 pct. af kapitalgrundlaget for at vurdere, om der er udlån i OIV, som ikke er identificeret endnu. Sparekassen fik også påbud om at foretage tilpasninger i kreditpolitikken, herunder at tilpasse den regelmæssige rapportering til bestyrelsen om efterlevelsen af kreditpolitikken i forhold til afvigelser og fravigelser.”
