”Det kunne måske være bedre.” Den sådan lidt beskedne, underspillede tilgang til egne præstationer er blevet en sjældenhed i danske toplederkredse.
I disse uger er det ret klart, at kvartalsmeddelelser og medieoptræden ofte bruges til selvlancering på det hårde, men også lukrative marked for topledelse. Topchefen i Nets kunne for eksempel i forbindelse med udsendelsen af selskabets kvartalsmeddelelse meddele, at ”jeg er ekstremt motiveret og har aldrig arbejdet hårdere.” Hvert kvartalsresultat i en børsnoteret virksomhed skal efterhånden præsenteres som en triumf for ledelsen, som gerne bruger ord som ”encouraging,”, ”solid” og ”strong” (topchefens ord om et ISS-regnskab, der fik kursen til at falde 0,6 procent).
Man lærer efterhånden, at når en topchef ikke kan svinge sig højere op end til ord som ”tilfreds” og ”pæn” i forbindelsen med årsregnskabet, sådan som Pandorachefen i den forgangne uge ikke kunne, så skal man ruste sig til en nedtur på børsen, i dette tilfælde på over seks procent på dagen for offentliggørelsen. Det går, hvis man skal tro CEO’erne, mange steder så snorlige og så succesfuldt efter den lagte strategi, at man må forbløffes. I takt med, at en topleder bliver stadig højere gageret (nogle gange med rette) og imaget højglanspoleres af de voksende kommunikationsafdelinger, bliver han eller hun nok mindre tilbøjelig til at indrømme problematiske resultater og præstationer. Og i samme takt bliver kravene til medierne om kritisk stillingtagen større. Måske kunne det ligefrem give mere tillid, hvis man lidt oftere hørte: ”Det kunne og burde være bedre.”
