I en stribe svar til Folketingets Erhvervsudvalg blotter erhvervsminister Troels Lund Poulsen sig så meget, at han næsten bliver nødt til at gribe ind med prisregulering over for de boomende realkreditbidrag.
Troels Lund Poulsens seneste svar til Folketingets Erhvervsudvalg er så fyldt med selvmodsigelser, modsætninger og overfladiske betragtninger, at ministeren nu har malet sig op i et hjørne. Ministerens svar afslører mildest talt, at han er fuldstændig ligeglad med landets låntagere, private såvel som virksomheder, og fortsat alene forøger at holden hånden over realkreditten og de bagvedliggende bankaktionærer.
Eksempelvis i spørgsmål 309 , der lyder sådan: ”Et af argumenterne imod anbefaling 5 i ”Rapport fra ekspertudvalget om gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet” har været, at der ikke er tradition for at myndighederne regulerer priser. Hvordan hænger det sammen med de reguleringer, vi har set inden for f.eks. dankortsystemet, det tidligere prisloft på betalingskort og bestemmelsen i betalingstjenestelovens § 79, samt prisreguleringen vedrørende morarenter, inkassogebyrer? Konkurrencerådets betingelse for Nykredit/Totalkredit-fusionen om, at Nykredit ikke må hæve bidraget?”
Ministerens svar er opsigtsvækkende
”Jeg mener, at det klare udgangspunkt for virksomhederne i en markedsøkonomi bør være, at de selv fastsætter deres priser og gebyrer i konkurrence med hinanden. Sådan er det pålangt de fleste markeder, og dét, der i en velfungerende markedsøkonomi kan sikre effektiv udnyttelse af samfundets ressourcer. Når man undtagelsesvist har reguleret priser, har det i hvert enkelt tilfælde været begrundet i helt særlige og individuelle hensyn, fx risikoen for at virksomheder udnytter en unik markedsposition, eller beskyttelse af forbrugeren. De nævnte eksempler i spørgsmålet er et udtryk for netop dette.”
Ja, lige netop. Ministerens svar afspejler selvfølgelig en total ignorance og skyklap attitude i forhold til det faktum, at realkreditmarkedet i årevis har været præget af forhold, der ligner samordning af priser og tårnhøje flytteomkostninger. Det har fastlåst kunderne i samme institut. Det er naturligvis dybt beskæmmende, at en minister, som også skal være ansvarlig over for danskerne og dansk erhvervsliv, afleverer et så indskrænket og manipulerende synspunkt. Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, at der sandsynligvis ligger et bevidst politisk valg bag, at konkurrencemyndighederne i over 15 år ikke lavet en konkurrenceundersøgelse af realkreditten. Det såkaldte ”uafhængige” konkurrenceråd kom først på banen, efter ministeren i foråret kom under massivt politisk pres.
Et andet spørgsmål til ministeren lyder ”Hvor meget finder ministeren, at mobiliteten forøges med mindretallets forslag (dvs. anbefaling 5 uden kursskæring og kurtage, red). Svarer denne for-øgelse til de oprindelige ambitioner eller mål med udvalgsarbejdet?”
Ministeren svarer:
”Et eventuelt lavere gebyr vurderes at trække i retning af øget mobilitet og konkurrence, da det gør det billigere at skifte realkreditprodukt.”
Netop her rammer ministeren hovedet på sømmet, fordi ministeren godt ved, at tårnhøje flytteomkostninger er den afgørende barriere for, at det kan betale sig for låntagerne at flytte realkreditinstitut. Omkostningerne vil ofte spise mange års besparelser. Og det betyder også, at kunder er fastlåst, uanset om de gerne ville flytte institut efter bidragsforhøjelser.
Endelig lyder et spørgsmål til ministeren: ”Hvor stor en del af bidragsindtægterne anvendes reelt til styrkelse af realkredittens kapitalgrundlag?”
Ministeren svarer blandt andet:
”Ifølge rapporten er det ikke muligt at fordele bidragsindtægterne på de enkelte omkostningsposter.”
Vores kommentarer
Vores kommentarer er, at både Troels Lund Poulsen og realkreditudvalget let kunne åbne de foreliggende årsregnskaber og aflæse fordelingen. Men det er nok ikke belejligt. Faktum er, at realkredittens årlige overskud er eksploderet de seneste år, og at overskuddene giver afkast som er langt større end det man teoretisk kan beregne som ejernes berettigede afkastkrav. Ministeren forklarer ikke, hvordan dette argument hænger sammen med et af hans skriftlige svar til Folketingets Erhvervsudvalg, hvor han skriver: ”Det er ikke i sig selv usædvanligt, at finansielle virksomheder udbetaler udbytte til deres aktionærer, fordi det afspejler en betaling til ejerne for at stille kapital til rådighed for virksomheden.”
Vores kommentar: Det er rigtigt, men det ser mærkeligt ud, når institutterne samtidig argumenterer for, at de bliver nødt til at øge priserne for at styrke deres kapitalgrundlag. Senest har Nationalbank direktør Lars Rohde på Realkreditrådets årsmøde indirekte sagt følgende. ”Som sagt kan skærpede kapitalkrav øge realkreditinstitutternes omkostninger. Men ikke i et omfang, som alene kan forklare de observerede stigninger i bidragssatserne.”
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 34.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.
