Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Udenlandsk realkreditopkøb igen i november

Økonomisk ugebrev

mandag 12. januar 2015 kl. 10:34

Værdipapirbenchmark: Siden marts 2014 har de udenlandske investorer måned for måned netto købt danske realkreditobligationer. Opkøbene var i november endda lidt større end i oktober måned med et nettokøb på 11 mia. kr. I november var det først og fremmest rentetilpasningsobligationer med en løbetid fra et til fem år, de udenlandske investorer opkøbte i. Her var opkøbet for mere end 19 mia. kr., mens man reducerede i de helt korte rentetilpasningsobligationer. Derimod var den udenlandske interesse for nye fastforrentede 30-årige obligationer noget mindre, men det blev dog til et køb på 3 mia. kr. i de helt lange papirer. Med bevægelserne i november ejer de udenlandske investorer nu realkreditobligationer for 583 mia. kr. Heraf er de 438 mia. kr. papirer med en løbetid under fem år.

Det fremgår af Nationalbankens værdipapirstatistik for november. Statistikken viser desuden, at der i november var en tilgang af de lange, fastforrentede obligationer med en restløbetid på over 30 år. Det er stort set udelukkende nye udstedelser i 2,5 procent 30-årige lån. Her steg mængden af papirer fra 106 mia. kr. til 126 mia. kr. Derimod er det svært at sammenligne med månederne før, fordi en meget stor mængde papirer fra september er flyttet fra at være over 30 år til at være under 30 år, da de gamle 2044-serier lukkede for udstedelser med udgangen af august. Nu er det således alene 2047-udstedelser, der ligger i klumpen på 126 mia. kr. Åbningen for udstedelser af papirer med en kuponrente på nu kun 2 procent vil utvivlsomt føre til en yderligere vækst i det helt lange segment, men det er altså foreløbig primært danske investorer, der aftager de lange, fastforrentede udstedelser.

Nationalbankens opgørelse for november viser desuden, at der nu igen er fremgang i udstedelsen af variable lån i EUR. Her har der ellers været en betydelig tilbagegang gennem 2014 til et foreløbigt bundniveau ved udgangen af oktober på 196 mia. kr. Men i november skete der et markant hop op til knap 239 mia. kr. Kun lidt over 1 mia. kr. af fremgangen blev aftaget af udenlandske investorer, mens langt det meste lå i beholdninger i den indenlandske finansielle sektor. Når det gælder statspapirerne, er opgørelsen fra november præget af obligationsudløb, hvor papirer med en kursværdi på godt 53 mia. kr. udløb i november. En stor del – 36 mia. kr. – af disse lå hos udenlandske investorer. Til gengæld har de udenlandske investorer købt statspapirer med en længere restløbetid. Det er først og fremmest papirer med en restløbetid på mere end ti år, hvor den udenlandske beholdning i november er vokset med 8 mia. kr. Men samlet er den udenlandske beholdning af statsobligationer i november faldet med 23 mia. kr. på grund af udløbet af papirer. Omkring 9 mia. kr. at dette er herefter kanaliseret over i skatkammerbeviser. Det er dermed de helt lange og de helt korte papirer, en stor del af indfrielsesprovenuet er placeret i.

Beskedent opkøb af aktier
I november var der forholdsvis roligt på aktiemarkedet efter betydelige bevægelser i oktober. Det betød, at kursværdien af de børsnoterede danske aktier kun ændrede sig med 4 mia. kr., fra 1968 mia. kr. til 1964 mia. kr. Der var et udenlandsk opkøb på kun 1 mia. kr. Private danske investorer solgte danske aktier for knap 2 mia. kr., og det kan meget vel være en forskrækket reaktion oven på de store kursbevægelser i oktober, hvor aktierne først faldt betydeligt og derefter steg igen. I øvrigt en bevægelse, der blev gentaget i december måned. Bevægelsen i december betød dog for danske og europæiske aktier, at måneden netto gav kursfald. Alligevel endte danske aktier for hele 2014 med et imponerende afkast på 23 procent målt på C20 indekset. Til sammenligning steg europæiske aktier knap 7 procent.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank