Både for indlån og udlån er der tydelige aftryk på bankernes renter af de seneste måneders kronespekulation og efterfølgende markante rentenedsættelser i Nationalbanken. Det viser Nationalbankens nyeste rentestatistik, der også omfatter data for marts. Når det gælder renten på indlån på anfordring, er der siden årsskiftet tale om et rentefald på knap 0,2 procentpoint for både private og erhverv, og ved udgangen af marts er renten i gennemsnit 0,56 procent for private og 0,03 procent for erhverv. Årsagen til bevægelsen er utvivlsomt, at Nationalbankens meget aggressive rentenedsættelser har fået renten på indskudsbeviser ned på -0,75 procent, hvilket har slået igennem til pengemarkedsrenterne og videre til de renter, bankkunderne oplever.
Nationalbanken skriver i sin kommentar til undersøgelsen, at ”den lave rente for erhverv indikerer, at erhvervsindlån i stigende omfang har negativ rente. Den højere rente for private hænger snævert sammen med, at en del af deres indlån på anfordring er kombineret med prioritetslån, hvorved indlånet i praksis nedbringer prioritetslånet. Renten på indlånet vil derfor svare til den noget højere udlånsrente, hvorved renten på privates samlede indlån på anfordring vil være højere.” Nationalbanken har særskilt undersøgt, hvor stor effekt der er på privates indlånsrenter af netop det særlige forhold omkring prioritetslån. Den viser, at renten på indlån på anfordring, der ikke er kombineret med prioritetslån, for marts kan opgøres til 0,27 procent. For de perioder, som undersøgelsen omfatter, er denne rente ca. halvt så stor som den gennemsnitlige rente på det samlede indlån på anfordring. At renten trods alt fortsat er større end nul skyldes bl.a. indlån på konti med særlige forhold, f.eks. for medarbejdere eller aktionærer.
Mere blandet billede for udlån
Renteundersøgelsen viser et noget blandet billede, når det gælder udlånsrenterne. For eksisterende udlån til ikke-finansielle virksomheder har der for de samlede udlån siden november været tale om en faldende tendens for renten. Tilbage i november var renten således for de samlede udlån til denne sektor på 3,82 procent. Den er de følgende fire måneder til og med marts faldet med 5-10 basispoint om måneden, så den i marts udgjorde 3,48 procent, eller et samlet fald i perioden på 0,34 procentpoint. Tallene dækker over kassekreditter, repoudlån og øvrige udlån. Kassekreditrenten var også i perioden faldende frem til og med februar, men steg så lidt i marts. I november var kassekreditrenten på 4,10 procent, og i februar faldet til 3,76 procent for at stige til 3,84 procent i marts. Forklaringen på dette forløb er formentlig, at det afspejler, at renten i et eller andet omfang har en pengemarkedsrente som referencerente, for her er satserne steget noget, efter at kronekrisen er aftaget. For øvrige udlån var der et markant fald i december, fra 3,75 procent til 3,53 procent, mens renten både i januar og februar steg svagt til 3,56 procent, for så at falde markant i marts til 3,28 procent. Det tyder på, at renten her ikke er bundet til pengemarkedsrenten, men har en anden reference.
Nationalbanken har også undersøgt, hvad renten er for øvre og nedre decil – altså den sats, der afgrænser til henholdsvis de 10 procent højeste satser og de 10 procents laveste satser. For øvre decil var renten for udestående lån til ikke-finansielle selskaber på 6,31 procent i november, og den var i marts faldet til 6,05 procent. For nedre decil var tallene henholdsvis 3,20 procent og 2,92 procent. Til sammenligning var øvre decil for husholdninger i november på 7,85 procent, og den var i marts faldet til 7,58 procent. Her viste nedre decil til sammenligning henholdsvis 4,14 procent og 2,41 procent – altså et ganske markant fald.
Lidt overraskende er der ikke tale om et rentefald over perioden for nye udlån til ikke-finansielle virksomheder under et. Når repoforretninger er fraregnet, var renten i november på 2,83 procent for nye udlån under et, og den var i marts steget til 2,99 procent. Det var efter i februar at have været nede på 2,76 procent. Dermed er der tilsyneladende hverken effekt af lavere pengemarkedsrenter eller af den lave nationalbankrente. Men niveauet for nye udlån er dog lavere end for klumpen af udestående lån. Ser man på en delmængde af disse nye udlån til erhverv, nemlig lån mellem 2 og 7,5 mio. kr., viser tallene betydelige bevægelser i begge retninger. Det kunne tyde på, at datamaterialet er så beskedent, at det er usikkert at konkludere på.
