Finansiel statistik: Nationalbankens udlånsundersøgelse for fjerde kvartal 2014 tyder på, at der fra pengeinstitutterne nu er en vis opblødning over for erhvervskunder. Der er ikke tale om massive bevægelser, men ifølge undersøgelsen dog lidt lavere priser på udlån til erhverv. Ifølge undersøgelsens konklusioner er det konkurrencesituationen, der er drivkraft. Samtidig er der en tendens til lidt lempeligere krav til sikkerhedsstillelse. I undersøgelsen findes også pengeinstitutternes forventninger til første kvartal i år, og her peger man på, at udviklingen vil fortsætte i samme spor. Det betyder yderligere lempelser i prispolitikken. Undersøgelsen sætter ikke tal på, men den bygger på vurderinger fra kreditchefer i en lang række banker og realkreditinstitutter. Her kan de vælge mellem fem vurderinger gående på uændret politik som det neutrale og henholdsvis lidt eller meget bevægelse i den ene eller anden retning.
Når det gælder efterspørgselssiden, melder både mellemstore og store pengeinstitutter om en stigende efterspørgsel fra nye kunder. Derimod var der i fjerde kvartal tale om lidt lavere efterspørgsel fra eksisterende kunder. Det kunne dermed tyde på en forøget tendens blandt erhvervskunderne til at afprøve andre udbydere end det aktuelle pengeinstitut, for på den måde at opnå bedre vilkår. Også forventningerne til indeværende kvartal går på en stigende efterspørgsel fra nye kunder. Det gælder først og fremmest blandt de mellemstore pengeinstitutter og i lidt mindre grad blandt de store pengeinstitutter. Omkring forventningerne til de eksisterende kunder ser de store pengeinstitutter for indeværende kvartal et fortsat fald, mens de mellemstore pengeinstitutter ser en marginal stigning.
Samlet tegner det et billede af, at erhvervskunderne i stigende omfang søger fra de store over mod de mellemstore pengeinstitutter, og samtidig at der er en forøget tendens til, at kunderne vil afprøve et andet pengeinstitut, end de i øjeblikket har. Det passer ganske godt med den del af udlånsundersøgelsen, der går på konkurrencesituationen, hvor konklusionen er, at der både er en forøget konkurrence, og at der er forventning om, at det fortsætter.
Værdipapirbenchmark
De voldsomme ændringer på de finansielle markeder – herunder den schweiziske centralbanks beslutning om at slippe deres valuta fri – betyder, at vi i stort omfang har set faldende renter. Det gælder både de amerikanske, europæiske og i særklasse også de danske renter. Det er en af forklaringerne på de ganske pæne afkast på obligationsmarkederne i årets første måned. Den anden vigtige forklaring er, at ECB gik i gang med et ganske massivt opkøbsprogram, der endda formåede at overraske de finansielle markeder i omfang. Det har givet markante rentefald over hele kurven, og derfor er det naturligvis de mest rentefølsomme papirer, der har givet investorerne de største afkast. På det danske marked betyder det, at de tiårige statsobligationer samt de konverterbare realkreditpapirer med høj rentefølsomhed ligger med de højeste afkast på 2,9 procent og 1,7 procent i januar.
Når det gælder de danske forhold, spiller også det massive opadgående pres på kronen voldsomt ind. Det har ført til, at de danske renteniveauer er faldet ekstraordinært meget, og den generelle vurdering er, at når der på et tidspunkt ikke længere er det massive spekulative pres, vil vi igen se danske renter, der nærmer sig de tyske.
Det stemningsskifte, der kom efter annonceringen af ECB-opkøbene, har også betydet, at der har været markant positive bevægelser på aktiemarkederne. Det er først og fremmest et europæisk og et dansk fænomen. Når det gælder de amerikanske aktier, har de bølget frem og tilbage. Men samtidig har perioden indeholdt en fortsat styrkelse af den amerikanske dollar, og det betyder, at også amerikanske aktier i dansk regning har givet et pænt afkast i januar, men altså som følge af en valutaeffekt.
