Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Udlånsundersøgelse: Lidt lempeligere vilkår

Økonomisk ugebrev

mandag 23. februar 2015 kl. 9:51

Finansiel statistik: Nationalbankens udlånsundersøgelse for fjerde kvartal 2014 tyder på, at der fra pengeinstitutterne nu er en vis opblødning over for erhvervskunder. Der er ikke tale om massive bevægelser, men ifølge undersøgelsen dog lidt lavere priser på udlån til erhverv. Ifølge undersøgelsens konklusioner er det konkurrencesituationen, der er drivkraft. Samtidig er der en tendens til lidt lempeligere krav til sikkerhedsstillelse. I undersøgelsen findes også pengeinstitutternes forventninger til første kvartal i år, og her peger man på, at udviklingen vil fortsætte i samme spor. Det betyder yderligere lempelser i prispolitikken. Undersøgelsen sætter ikke tal på, men den bygger på vurderinger fra kreditchefer i en lang række banker og realkreditinstitutter. Her kan de vælge mellem fem vurderinger gående på uændret politik som det neutrale og henholdsvis lidt eller meget bevægelse i den ene eller anden retning.

Når det gælder efterspørgselssiden, melder både mellemstore og store pengeinstitutter om en stigende efterspørgsel fra nye kunder. Derimod var der i fjerde kvartal tale om lidt lavere efterspørgsel fra eksisterende kunder. Det kunne dermed tyde på en forøget tendens blandt erhvervskunderne til at afprøve andre udbydere end det aktuelle pengeinstitut, for på den måde at opnå bedre vilkår. Også forventningerne til indeværende kvartal går på en stigende efterspørgsel fra nye kunder. Det gælder først og fremmest blandt de mellemstore pengeinstitutter og i lidt mindre grad blandt de store pengeinstitutter. Omkring forventningerne til de eksisterende kunder ser de store pengeinstitutter for indeværende kvartal et fortsat fald, mens de mellemstore pengeinstitutter ser en marginal stigning.

Samlet tegner det et billede af, at erhvervskunderne i stigende omfang søger fra de store over mod de mellemstore pengeinstitutter, og samtidig at der er en forøget tendens til, at kunderne vil afprøve et andet pengeinstitut, end de i øjeblikket har. Det passer ganske godt med den del af udlånsundersøgelsen, der går på konkurrencesituationen, hvor konklusionen er, at der både er en forøget konkurrence, og at der er forventning om, at det fortsætter.

Værdipapirbenchmark
De voldsomme ændringer på de finansielle markeder – herunder den schweiziske centralbanks beslutning om at slippe deres valuta fri – betyder, at vi i stort omfang har set faldende renter. Det gælder både de amerikanske, europæiske og i særklasse også de danske renter. Det er en af forklaringerne på de ganske pæne afkast på obligationsmarkederne i årets første måned. Den anden vigtige forklaring er, at ECB gik i gang med et ganske massivt opkøbsprogram, der endda formåede at overraske de finansielle markeder i omfang. Det har givet markante rentefald over hele kurven, og derfor er det naturligvis de mest rentefølsomme papirer, der har givet investorerne de største afkast. På det danske marked betyder det, at de tiårige statsobligationer samt de konverterbare realkreditpapirer med høj rentefølsomhed ligger med de højeste afkast på 2,9 procent og 1,7 procent i januar.

Når det gælder de danske forhold, spiller også det massive opadgående pres på kronen voldsomt ind. Det har ført til, at de danske renteniveauer er faldet ekstraordinært meget, og den generelle vurdering er, at når der på et tidspunkt ikke længere er det massive spekulative pres, vil vi igen se danske renter, der nærmer sig de tyske.

Det stemningsskifte, der kom efter annonceringen af ECB-opkøbene, har også betydet, at der har været markant positive bevægelser på aktiemarkederne. Det er først og fremmest et europæisk og et dansk fænomen. Når det gælder de amerikanske aktier, har de bølget frem og tilbage. Men samtidig har perioden indeholdt en fortsat styrkelse af den amerikanske dollar, og det betyder, at også amerikanske aktier i dansk regning har givet et pænt afkast i januar, men altså som følge af en valutaeffekt.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Nyt job
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
Nyt job
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank