Der har nu gennem de seneste to år været stigende udlån til erhverv fra den finansielle sektor, men nye tal fra Nationalbanken viser, at det fortsat er realkreditsektoren, der står for hele finansieringen af fremgangen. Ifølge den seneste opgørelse fra Nationalbanken, der omfatter tal til og med marts i år, er de sæsonkorrigerede udlån til erhverv gennem de seneste to kvartaler steget med godt 11 mia. kr. Langt hovedparten af denne vækst – 93 procent – kommer fra realkreditsektoren, og målt på de samlede udlån til erhverv tegner realkreditsektoren sig nu for mere end to tredjedele.
Niveaumæssigt ligger udlån til erhverv nu oppe på det samme som for tre år siden, men på det seneste er der tegn på, at væksten i udlån er kommet op på det højeste niveau siden finanskrisen satte ind. Tallene viser igen, at realkreditsektoren i stort omfang har kompenseret for pengeinstitutternes manglende lyst til at yde finansiering på erhvervsområdet. De sæsonkorrigerede tal viser, at de samlede erhvervsudlån fra realkredit og pengeinstitutter ved udgangen af marts var oppe på 1054 mia. kr. Til sammenligning var erhvervsudlånene ved udgangen af 2008 på 1109 mia. kr.
Dengang udgjorde erhvervslån fra pengeinstitutterne lidt over 600 mia. kr. og dermed godt 54 procent af de samlede erhvervsudlån. Men i takt med, at pengeinstitutterne under finanskrisen meget voldsomt forsøgte at nedbringe deres balancer, er pengeinstitutterne andel af erhvervsfinansieringen faldet til nu 32 procent. Det er dermed en meget voldsom bevægelse, der på de godt seks år har reduceret pengeinstitutternes erhvervsudlån fra over 600 mia. kr. til nu 345 mia. kr. ved udgangen af marts i år. Det svarer til et fald i udlån på 43 procent. Endnu kan der altså ikke spores nogen som helst klare tegn i tallene på, at pengeinstitutsektorens tab af markedsandele til realkreditsektoren på erhvervsfinansieringen er stoppet. Ganske vist ligger tallet for marts i år 10 mia. kr. over måneden før, men marts 2014 lå også over februar 2014, dog kun med 5 mia. kr. De første tre måneder i år ligger alle lavere end de tilsvarende tre måneder i 2014. Det betyder, at vi stadig har til gode at se, om flytningen fra pengeinstitutter til realkredit er stoppet.
Omvendt betyder det så, at realkreditsektorens udlån til erhverv har været ganske betydeligt stigende. De mere detaljerede brancheopgørelser fra Nationalbanken dækker kun fra juni 2014 og frem, og på de tre kvartaler har der været en samlet vækst i realkreditudlån på 21 mia. kr. Hele denne vækst kan henføres til en sektor, nemlig branchen ”fast ejendom”. Her er udlånet fra realkreditsektoren på de ni måneder steget fra 625 mia. kr. til 646 mia. kr. Målt på ejendomskategori viser en anden opgørelse fra Nationalbanken, at udlån til private udlejningsejendomme fra oktober 2014 til marts i år er steget med 5 mia. kr. til 279,7 mia. kr. Udlån til landbrugsejendomme er også steget lidt de fem måneder, fra godt 276 mia. kr. til godt 279 mia. kr. Men på private ejerboliger og fritidshuse har der fra oktober til nu været tale om et fald fra 1468 mia. kr. til 1462 mia. kr.
Branchen bygge- og anlægsvirksomhed har stort set ingen vækst i finansiering fra realkredit. I løbet af det seneste år er udlånet kun steget med 1 mia. kr. til 34,7 mia. kr. Netop for denne sektor er det da også flere gange omtalt, at bl.a. pensionskassesektoren er kommet mere ind omkring finansiering af projekter – netop fordi pengeinstitutter har været tilbageholdende.
Erhverv fastholder variabelt rente
I modsætningen til den betydelige tendens, der har været for private realkreditkunder til at skifte til fast rente, viser de seneste tal, at virksomhederne fastholder en markant overvægt af variabelt forrentede lån, og blandt disse er mere end halvdelen uden afdrag. Tallene fra Nationalbanken viser, at væksten i udlån til erhverv siden oktober 2014 har været på fastforrentede lån, nemlig med 10 mia. kr. For de variabelt forrentede lån har der været en stigning på 1 mia. kr. Men situationen er ved udgangen af marts, at 71 procent er virksomhedernes realkreditlån er med variabel rente. Der er således ikke tegn på, at der er sket nogen omlægning til fast rente i den periode, hvor der kunne opnås 30-årige lån med en fast rente tæt på 2 procent.
