Regeringens netop fremlagte vækstplan ”Vækst og udvikling i hele Danmark” er præcis ligeså visionsløs og uden perspektiv som de vækstplaner, som blev fremlagt under den tidligere socialdemokratisk ledede regering. Desværre har der under de seneste mange erhvervsministre ikke været fremlagt nye visioner og erhvervspolitiske strategier for den danske erhvervsudvikling, der løfter sig ud over populistiske mærkesager og lapperier af forhold, som store medlemmer af DI og Dansk Erhverv har lobbyet for at få ændret.
Grundlæggende er det deprimerende, at regering efter regering ikke har haft selvstændige visioner, der kunne løfte dansk økonomi ud af hængedyndet. Nu gentages lapperier a la de aktuelle forslag om afvikling af PSOafgifter og NOX-afgifter. En meget stor andel af de 100 forslag i vækstplanen er velkendte, da de tidligere har været fremlagt eller er en del af erhvervsorganisationernes velkendte lobbyindsats. Langt de fleste af forslagene kan placereres i gruppen af småjusteringer, som næppe vil betyde noget for den samlede vækst herhjemme.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 39.