Værdipapirbenchmark: Der blev igen i marts sat ny rekord i den udenlandske beholdning af danske realkreditobligationer. Den steg på en måned fra 621 mia. kr. til 651 mia. kr. Men i modsætning til februar, hvor der både var opkøb af statspapirer og realkreditpapirer, var der i marts i betydelig grad tale om en omlægning fra stater til realkredit. Således faldt den udenlandske beholdning af statspapirer i marts fra 350 mia. kr. til 327 mia. kr. Ser man på hvilke realkreditpapirer, de udenlandske investorer købte, viser det sig, at meget tæt på halvdelen – 16 mia. kr. – er variabelt forrentede obligationer. Alle papirerne, der er købt af udenlandske investorer, er af typen SDO og SDRO, mens der var et beskedent tilbagesalg af RO-papirer. For de variabelt forrentede obligationers vedkommende foregik hele købet i papirer med mere end et års og mindre end fem års løbetid. Faktisk var der et tilbagesalg for 6 mia. kr. af de helt korte rentetilpasningsobligationer med under et års løbetid. For de fastforrentede obligationers vedkommende foregik hele det udenlandske opkøb i de meget lange papirer med en restløbetid på mere end 30 år. Det samme var tilfældet i februar.
Mængden af F1-obligationer er faldet voldsomt
Opgørelsen fra nationalbanken viser desuden, at bevægelsen væk fra de etårige rentetilpasningsobligationer og over i rentetilpasningsobligationer med længere løbetid samt fastforrentede obligationer fortsætter. Det er der efter alt at dømme to forklaringer på. Dels betyder det markante rentefald, at de fastforrentede lån er kommet så langt ned i rente, at det tiltrækker mange låntagere, der ellers har benyttet variabelt forrentede lån. Selve renteforskellen mellem de variabelt forrentede og de fastforrentede lån er også indsnævret betydeligt. Derudover har realkreditinstitutterne – godt opmuntret af både Nationalbanken og politikere – gjort alt, hvad de kan, for at gøre de variabelt forrentede lån uinteressante. De har lanceret markant højere bidragssatser på variabelt forrentede lån, og samtidig har de indført ganske betydelige kursskæringer, der er størst på de korte variabelt forrentede lån. Disse to tiltag har kunstigt forhøjet låntagers udgift på de korte variabelt forrentede lån, så låntagerne dermed bliver presset væk fra en ellers populær finansiering.
Siden eftersommeren 2012 er mængden af F1-obligationer faldet fra næsten 800 mia. kr. til nu 349 mia. kr. Altså mere end en halvering. I den første del af perioden har låntagerne først og fremmest bevæget sig mod længere rentebinding og derfor skiftet til tre- og femårige rentetilpasningsobligationer. Det betyder, at der nu er en større mængde rentetilpasningslån med femårig rentebinding end med et års rentebinding, mens der er næsten lige stor andel i et- og treårig rentebinding. Men det seneste år har bevægelsen først og fremmest været over til fastforrentede obligationer. Her er der på et år sket en stigning fra 714 mia. kr. til nu 951 mia. kr., og heraf alene siden årsskiftet en stigning på 71 mia. kr.
Enorme aktiegevinster i første kvartal
De første tre måneder steg de danske aktier meget voldsomt. Kursstigningerne i de danske børsnoterede aktier løb på de tre måneder op i 464 mia. kr. Stigningerne har været nogenlunde ligeligt fordelt på de tre måneder, mens der ikke er udsigt til, at opgørelsen for april vil vise ret stor bevægelse. Ud af de astronomiske gevinster tegner de udenlandske investorer sig for 271 mia. kr., svarende til 58 procent. Nationalbankens opgørelse viser, at de udenlandske investorer i marts realiserede en lille smule af deres gevinster ved at tilbagesælge danske aktier for 5 mia. kr. Mens selv efter dette udgør den udenlandske beholdning af danske aktier ved udgangen af marts 1259 mia. kr.
