Del artiklen:

Nykredits ledelse har for nylig sendt et skræmmende og vildledende notat til repræsentantskabet, som er Foreningen Nykredits øverste ledelsesorgan, om de fremtidige kapitalbehov.

Notatet, som Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af, er ledelsens reaktion på det foreløbige konsultationspapir fra Basel-komiteen, som blev udsendt skærtorsdag. Økonomisk Ugebrev har med bistand fra eksperter gennemgået det hemmelige notat, som tegner et meget sort billede af Nykredits kapitalforhold.

Selvom stort set alle andre markedsdeltagere – herunder Nationalbanken – peger på, at det er for tidligt at vurdere konsekvenser af forslagene, leverer Nykredits ledelse alligevel beregninger, der antyder, at konsekvenserne bliver endnu værre end frygtet.

”Helt overordnet er vores foreløbige vurdering desværre, at dokumentet bekræfter, at Basel-Komiteen arbejder på nye krav, som udfordrer den danske realkreditmodel. For Nykredit alene – med vores meget stor realkreditportefølje – ser forslagene i dokumentet ud til at betyde et kraftigt forøget kapitalbehov,” skriver Nykredit til repræsentantskabets medlemmer. Herefter henviser Nykredit til, at man hidtil har regnet med, at nye Basel-krav vil betyde behov for ekstra 15 mia. kr.

”På baggrund af vores foreløbige behandling af konsultationspapiret må vi konstatere, at dette estimat ser ud til at være for optimistisk. Vores første gennemregning viser et behov for egentlig kernekapital på 85-89 mia. kr.,” skriver Nykredit til medlemmerne af repræsentantskabet. Dermed er det ifølge ledelsen 1519 mia. kr., der skal hentes.

Det står i skærende kontrast til meldinger fra flere eksperter, Økonomisk Ugebrev har indhentet vurderinger fra. Her er der ingen, der med den nuværende viden mener at kunne konkludere noget som helst i den retning. Konkret omkring LGD (Loss Given Default) skriver Nykredit, at det kan betyde, at kapitalkravet for ca. halvdelen af Nykredits boliglån bliver fordoblet, og at det vil øge kapitalbehovet med 4-5 mia. kr. Andre i branchen undrer sig og synes, at dette tal lyder meget højt. Det er et af elementerne, mens de øvrige er ganske usikre.

”Hvis det, vi har set, er alt, hvad der kommer, så er det absolut i den håndterbare ende af skalaen. Det er svært at forstå ud fra det, vi har set, at Nykredit mener de foreløbige meldinger gør det værre,”

– siger en finansiel aktører til Økonomisk Ugebrev.

Hele vejen rundt er der dog enighed om, at det først i slutningen af året, når det endelige udspil kommer, bliver muligt at vurdere. Det er specielt risikoen for de såkaldte gulvkrav, der vil være fokus på. Basel-Komiteen peger selv i notatet på, at hensigten ikke er at øge det generelle kapitalkrav, hvilket må anses for at være en vigtig information. Komiteen peger også på, at der skal foretages omfattende studier af effekter, før det endelige udspil kommer. I notatet fra Nykredit er det således først og fremmest meget spekulative beregninger over, hvad der måtte komme senere af udspil.

Udokumenterede 10 mia. kr.

Særligt på ét punkt er koncernens udmelding til repræsentantskabet meget håndfast. Det gælder igen omtale af de krav, der allerede er kendte. Her fastslår koncernledelsen igen som et faktum, at den egentlige kernekapital skal øges med 10 mia. kr. inden 2019.

”Nykredit skal således have en egentlig kernekapital på 70 mia. kr. ved indgangen til 2019,” hedder det i notatet. Det svarer helt til den melding, den nye formand Nina Smith har gentaget mange gange de seneste måneder. En oplysning, som objektivt ikke svarer til de velkendte kommende lovkrav. Men Nykredit har endnu ikke fremlagt beregninger, der sandsynliggør dette krav – hverken over for offentligheden eller over for repræsentantskabet.

Når hun og andre fra Nykredits ledelse bliver ved med at gentage dette krav som et faktum, så står det også i skærende kontrast til stort set alle andre eksperters meldinger. Nationalbanken har i seneste rapport om ”Finansiel Stabilitet” dokumenteret, at Nykredit er det systemiske institut, der har den suverænt højeste egentlige kernekapitalprocent.

Den eneste beregning, der fører til de 10 mia. kr., har Nykredit fremlagt i årsregnskabet for 2015. Her fastslår ledelsen, at der skal være er 17,5 procent af 400 mia. kr. i egentlig kernekapital. Men det er der flere problemer med. De 17,5 procent er nemlig et tal, Nykredits ledelse selv har opfundet. Det er ikke noget krav fra myndigheder. Det, der maksimalt kan blive et krav til egentlig kernekapital i 2019, er 11,5 procent af risikoeksponeringen med et tillæg at de såkaldte søjle 2-krav. Disse søjle 2-krav kan opfyldes med forskellige former for kapital, altså ikke nødvendigvis kun egentlig kernekapital.

Selv hvis man accepterer præmissen om, at risikoeksponeringen fra udgangen af 2015 til indgangen af 2019 vokser fra 311 mia. kr. til 400 mia. kr., så holder regnestykket ikke. Søjle 1-kravene kan opgøres til 8 procent af risikoeksponeringen, og heraf kan 3,5 procentpoint opfyldes med andet end egentlig kernekapital. Det betyder i praksis f.eks. hybrid kernekapital eller en kombination af hybrid kernekapital og efterstillet kapital. Udover Søjle 1 er der kombinerede buffere, der maksimalt kan udgøre 7 procent, og som skal opfyldes af egentlig kernekapital. Det betyder også, at søjle 1 og de kombinerede buffere maksimalt kan opgøres til 46 mia. kr., vel at mærke hvis risikoeksponeringen vokser så meget som Nykredit selv antager – blandt andet på grund af øget udlån.

Dernæst kommer de individuelle krav. Her kan det makimalt være 55 procent af kravene, der kræver egentlig kernekapital. Det svarer til omkring 6 mia. kr. Det er altså maksimalt 46+6 mia. kr., der skal være egentlig kernekapital ved indgangen til 2019. Resten kan opfyldes med andre kapitalformer, som Nykredit har fri adgang til. Og Nykredit var endda allerede ved udgangen af 2015 pænt over dette beløb.
Finanstilsynet har over for Økonomisk Ugebrev generelt bekræftet, at andre kapitalformer, som f.eks. hybrid kernekapital, kan opfylde 3,5 procent af risikoeksponeringen. Konklusionen er dermed ganske skarp og faktuel. Nykredit opfylder allerede nu kravene i 2019, selv med den store forventede stigning i risikoeksponering.

4 KOMMENTARER

  1. Tosserne i Nykredit/Totalkredit arbejder med en anden dagsorden end os andre. Det er tydeligt at der er noget rivravruskende galt.

    Er selv ramt at deres helt hen i vejret bidragssats stigninger. +60% stigning. Hvordan i himlen kan det være lovligt. Det er da kun fordi man har monopol at sådan noget kan finde sted.

    Hele foreningsideen bag Nykredit skider direktør og bestyrelse højt og flot på. Nykredit/Totalkredit skal død og pine børsnoteres, selvom de eneste der får noget ud af det er aktionærerne,der vil kvittere med endnu større regninger til boligejerne.
    Problemet er at det får omfattende indflydelse på hvordan det vil gå samfundet Danmark, når så mange mennesker skal til at lægge deres penge i den forkerte kasse.

    Føj, føj og atter føj siger jeg bare. Det er dybt usmageligt og skandaløst….

  2. Hvor er det befriende for vi lægfolk at læse artiklen og få fuld forståelse for, hvad bestyrelse og direktion i Nykredit A/S har gang. Der kan kun være tale om personlige ambitioner, med det formål at fremstå som succesfulde erhvervsledere. Nu er der sket det modsatte. de har mistet al respekt og burde skamme sig over deres fremturen.

  3. Tjaa artiklen bekræfter på mange områder, det der har stået rimelig klart fra starten – forenings-ideen skal skrottes, den billigste boligfinansieringsform i verden skal slagtes på profittens alter til ære for de få (aktionærerne), så vi kan få sat gang i jagten på indtjening, og så blæser vi på modellen, som jo kun er til gavn for lånerne.
    Det er ganske flot at danske politikere hopper på den limpind – men det kan jo, som andre antyder, måske være en investering i egen fremtid, de har gang i.
    Men i øvrigt helt enig i andre indlæg – Nykredit ledelse og bestyrelse skam jer voldsomt.

  4. Nykredits problemer er selvforskyldte.
    Nykredit ligger som de har redt.
    I 15 år har Nykredit/Totalkredit og de øvrige kreditforeninger presset låntagere over i fastforrentede lån, bl.a. ved at straffe flexlånere med højere bidragssatser og kursskæring på 0,3 point, de såkaldte dummebøder. For hvis man ikke går over i fastforrentede lån, så er man dum eller letsindig. Disse fastforrentede lån giver nu Nykredit/Totalkredit voldsomme problemer, især i de tilfælde, hvor kunder blåøjet har nedkonverteret adskillige gange. Hver gang er restgælden steget med ca. kr. 50.000 samtidig med, at huspriserne mange steder er stået i stampe. For kreditforeningerne betyder det større lånevolumen, men også flere lån, der ligger ud over 80% af værdierne. I disse tilfælde skal der større egenkapital til. Kreditforeningernes elendige kunderådgivning har sat mange i en gældsfælde. Man taler om 200.000 insolvente husejere. Men kreditforeningerne er glade. Deres udlånsvolumen er steget. Det værste for en kreditforening er nemlig, hvis dens lånevolumen falder. Skidt så med kunderne. Alle kneb gælder. Nu svier det til Nykredit/Totalkredit. Det må de da selv tage konsekvensen af, uden at sende regningen til Totalkreditkunderne, der betaler så rigeligt i forvejen. Sidste forhøjelser var pr. 1. januar 2015. Her var regningen i bidragsstigninger og tredobling af kursskæringen på ca. kr. 1.500.000.000. Det er som at tisse i bukserne, og det fortsætter de åbenbart med jfr. den rådgivning, deres direktør Camilla Holm giver omkring anbefalingen til kunder om låneomlægning for at slippe billigst muligt i ydelse.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her